101 / 403
97
thi det er de første Foraarsprodukter, der giver Penge paa
Torvet. Og snart er Jorden trampet og tromlet og færdig til
at modtage Sol og Væde, der giver Spirerne Grøde og Liv.
Derefter tages fat paa Jorden til Foraarssæden. Imidlertid er
»Plantestregen« vokset til, saa Udplantningen paa Kaal- og
Roemarkerne kan begynde. Borestaven og Puttepinden tager
da fat. Senere kommer Lugeskeen og Skraben, som for en
stor Del haandteres at Kvinderne. Det er deres Sag at be
kæmpe Ukrudtet i Flaverne, som det er Mændenes Sag at
holde Jorden ren og i ordentlig Stand.
Det bes aaede Ar ea l steg efter Fælledens Udskiftning be
tydeligt. Medens der før Udskiftningen var ca. 3000 Tdr. Land
opdyrket, var 1838 ca. 4000 Tdr. Land og 1876 ca. 6000 Tdr.
Land taget under Ploven. Kornsæden var fordelt saaledes:
Hvede
Tdr.
Rug
Tdr.
% g
Tdr.
Havre
Tdr.
Ærter
Tdr.
Bland
sæd
Tdr.
Kløver
Læs
Raps
og Hør
Pd.
1838:.
1876:
75
128
836
1 021
1150
1648
912
894
212
134
254
132
887
566
1876 var omkring 1000 Tdr. Land opdyrket med Kartofler
og Haveurter og et lignende Areal med Hvidkaal.
Sæds k i f t e t var tidligere i Almindelighed følgende: 1) Kaal
eller Rodfrugter (Kartofler), 2) Byg, 3) Havre, Ærter eller
Blandsæd, 4) Rug og Kløver. Nu skiftes der gerne 5 å
6
Gange,
da Kaal og Foderroer kræver større Areal. Efter tidlige Kar
tofler plantes Kaal, Roer eller Vinterpurrer.
Sæd udb y t t e t har i lange Tider været 8 å 10 Fold. I
1830erne avledes aarligt omkring 10,000 Tdr. Byg, 9000 Tdr..
Havre, 8000 Tdr. Byg og 1600 Tdr. Ærter. Af Avlen solgtes
omtr. enTrediedel. Hø r a v l var ret almindelig i ældre Tid. 1793,
1821 og endnu 1838 ses, at der dyrkedes Hør, navnlig i Sund
byerne, men denne Avl blev efterhaanden urentabel.
Ka r t o f f e l a v l en tog efter Fælledens Udskiftning et stærkt
Opsving. I 1830erne lagde hver Gaard i Gennemsnit ca. 20Tdr.,
og der avledes aarligt 40 å 50,000 Tdr. I 70erne var Avlen
stegen til 70,000 Tdr., og den er neppe mindre nu. Men man
lægger mere Vægt paa tidlige Kartofler; der gives en god
7*