AmagersHistorie

af Fælleden kastede Befolkningen sig i det Hele mere over

Jordbruget. De opgav efterhaanden Kvægavlen, ligesom Mejeri-

driften. Hermed befatter de sig ikke stort mere, siger S term.

»De købe mest deres Besætning hos Prangerne: kun enkelte

opføde nogle Kalve og Lam eller lægge nogle Grise til«. Det

ses ogsaa af følgende Statistik, at der til Trods for Gaard-

antallets og Jordbrugenes omtrentlige Fordobling fra 1830erne

til 1870erne ikke var nogen stærk Stigning i Kreaturholdet.

Den væsentlige Stigning faldt paa Heste og Svin. Tallene var

for hele Amager:

Aar

Heste

Plage og Føl

i-»

Stude, Tyre

og Ungkvæg

Kalve

Faar og Lam

Svin og Grise

Bistader

980 40 1248

— 305 697 89

1 866 :

990 61

I244 39

619

882 81

1876 :

1418 87

VOOO

673

826 2028 150

Mejeriproduktionen

var fra Begyndelsen af et af Hollæn

dernes Hovederhverv, men det fik aldrig nogen synderlig Be

tydning for de danske Byer. Det var Hollænderne, der om

Sommeren indrettede deres Mejerier paa Saltholmen, hvor Kø-

erne førtes over, og hvor de havde indrettet Huse til Pro

dukternes Tillavning. Her opholdt sig Mejersker eller »Mælke-

deier« for at malke, kærne og oste Mælken, der saa i Form

af oplagt Mælk, Kærnemælk eller Smør og Ost førtes over

med Skøjterne til Dragør for paa Torvedagene at sælges i

Hovedstaden. De holdt derfor mange flere Køer end Gaardene

i de andre Byer, ofte 2 0 - 3 0 Stkr. paa hver Gaard.

T h u r a omtaler ganske vist (1758): »Siden det er bleven

Skik, at ej alene Hollænderne, men og de indfødte Amagere

tvende Gange om Ugen komme til Staden og forsyne den

med sød Mælk, Fløde, Smør, Kjærnemælk og alle Slags Kjøk-

kenurter i saadan Overflødighed, at Amager Land med Rette

og Billighed bør kaldes Kjøbenhavns Spisekammer« . . . men

det var dog sikkert kun forholdsvis faa af de danske Byers

Gaarde, der tog Del i denne Trafik. Dertil var deres Kohold