121 / 265
KØBENHAVNS STADSARKIV I 1973
1 1 9
Revision af »Barhows vejviser«.
(Ved stadsarkivar
Sigurd Jensen
).
Det var bibliotekar Julius Clausen, der fik denne kuriøse og værdi
fulde kilde fremdraget, da han i 1920 i Historiske Meddelelser om
København ( 1, V II, s. 485-545) i en afhandling med titlen »Cand.
theol. Hans Barhow og hans Kjøbenhavns Veiviser fra 1748« for
talte om Barhow og hans optegnelser, hvoraf der blev trykt en af
skrift. Selv om der i det følgende vil blive fremført nogle kritiske be
mærkninger om Julius Clausens Barhow-udgave, bør dette ikke over
skygge den kendsgerning, at det er Clausens fortjeneste, at dokumen
tet blev gjort tilgængeligt for det interesserede publikum.
Allerede ved udgavens fremkomst må redaktøren af Hist. Medd.
o. Kbh., rådstuearkivar, dr. phil. Villads Christensen have følt, at den
trængte til en udbygning, for i samme bind af tidsskriftet udgav han
et »Tillæg til Hans Barhows Vejviser 1748«, hvori han inddrog skatte
mandtallerne som supplement til »vejviseren« (s. 610-1 5).
Denne har været temmelig stærkt benyttet igennem årene, men be
nyttelsen har afsløret visse svagheder i udgaven. Det drejer sig især
om to forhold: Julius Clausens datering af aktstykket og hans ude
ladelser i udgaven. De to forhold hænger nøje sammen.
Originalen findes i rigsarkivet (Danske Kancelli D. 150), hvor
den ligger sammen med Barhows øvrige (beslaglagte) papirer, der
iblandt hans selvbiografi. Originalmanuskriptet er fuldt af rettelser,
og dem har Clausen gennemgående - omend ikke altid og uden
iøjnefaldende konsekvens - ignoreret. Han har almindeligvis nøjedes
med at trykke det sidst indførte navn. Derved har han for benytteren
og sig selv tilsløret den helt afgørende kendsgerning, at Barhow har
arbejdet med sit manuskript gennem en lang periode. De overstregede
navne angiver beboerne på det tidspunkt Barhow først udformede
sin vejviser. Efterhånden som Barhow blev bekendt med fraflytnin
ger, dødsfald etc., stregede han simpelt hen beboernavnet ud og førte
det nye ind i stedet. Men de udstregede personer er jo lige så inter
essante for historikeren, som de af Clausen meddelte, og må være til
rådighed for »vejviserens« benyttere.
Julius Clausen skriver (s. 505), at det af indre kriterier ses, at ma
nuskriptet må datere sig fra 1748, men at det senere, formentlig i
1 7 5 1 , har været underkastet en revision. Derved lader han det blive
og trykker derefter beboerlisterne stort set med angivelse af de ikke