116 / 265
1 1 4
RUDOLF NIELSEN
promenade. Her havde min far fået overladt et jordstykke, ikke sær
lig stort, men nok til at der kunne dyrkes nogle kartofler og grøntsager.
Det heraf opstående havearbejde udførte min far vel om formidda
gen på sin fridag, således at han blev derude et par timer i stedet for
straks at gå hjem kl. 8. Denne have kiggede min mor og jeg naturlig
vis til, når vi kom derud, pillede lidt ved væksterne og tog modne
sager med hjem. Det var såvidt jeg husker kun nogle få år dette have
brug var i gang, idet arealerne så skulle bruges af havnen selv.
I en særlig bygning, ikke så langt fra politivagten - en bygning, der
vist også tjente andre formål —var der en restaurant: »Capella«. Det
skete, at min far købte noget smørrebrød dér - vel også når han gik
på havearbejde og ikke kom hjem og fik sin mad. Hvad han især
yndede var et »fireøres franskbrød« med pålæg. Dette brød var for
met som to sammenhængende ret store rundstykker, som flækkedes,
besmurtes med smør og belagdes med pålægget. Det var ganske opu
lent og lækkert, et nummer flottere end min mors daglige smørre
brød. Undertiden købte min far et par af disse fine »madder« med
hjem, så vi også kunne nyde godt af denne herlighed.
Henimod det tidspunkt, hvor min far tænkte på at tage sin afsked,
og hvor mine forældre forberedte flytning til Faldsled, var min mor
et par år på længere ferieophold derovre. Nogle gange klarede vi to
her i byen tilbageblivende middagsmåltiderne på grundlag af min
fars kogekunst, men et par perioder spiste vi middag på »Capella«,
min far på den tid han havde middagsfrihed, og jeg efter kontortid,
hvor jeg da gik ud til Frihavnen og indtog den til mig i forvejen be
stilte middagsmad. Undertiden kunne vi spise sammen, hvis tiderne
passede. Ved denne fremgangsmåde sparede min far jo også nogle
frem- og tilbageture mellem havnen og hjemmet.
Det var naturligvis politiets personale forbudt at modtage gaver
fra borgerne. Dette reglement blev dog i særlige tilfælde fraveget,
idet visse store firmaer ønskede at honorere de politifolk, der på en
eller anden måde havde særlig tilknytning til deres domicil. Det
skete da ved nytårstid, men således at gratialet blev indbetalt til
politidirektøren, som derpå fordelte gratialet til de pågældende politi-
mænd.
Frihavnsselskabet ydede et sådant nytårsgratiale til betjentene der
ude. Eksempelvis kan anføres, at ifølge et af min far gjort notat (i den