114 / 265
1 1 2
RUDOLF NIELSEN
en »bondenat«, for at bruge et af søfolk anvendt udtryk - hvis da ikke
større begivenheder nødvendiggjorde, at kollegaen i vagtstuen måtte
kalde på ham til assistance. Den 3. dag forlod han vagten kl. 8, med
bringende »morgenrapporten«, som han afleverede på station 3 i
Store Kongensgade, hvorefter han fortsatte hjem for at nyde sit fri
døgn, til han atter skulle møde til tjeneste næste morgen kl. 8. Oprids
ningen af dette skema kan næsten fremkalde det indtryk, at tjene
stens indhold kun bestod i at møde, at gå til middag, at »sidde den
af« og at lægge sig, når dagen var til ende. Så enkelt var det imidler
tid ikke.
Det store frihavnsområde med ustandselig ankomst og afgang af
skibe, til- og frakørsel af varer, indladning og losning af gods, et be
tydeligt antal havnearbejdere beskæftiget hermed, skibspersonalernes
og passagerers færden, vognmandskørsel og havnetogets (langsom
me!) under klokkeklemten foregående kørsel, alt dette er vel endda
ikke et udtømmende udtryk for det liv, der rørte (og rører) sig i
Frihavnen.
Et ganske særlig livfuldt indslag var passagertrafikken direkte fra
København til New York, som besørgedes af Danmarks stolthed,
DFDS’ Amerikalinie med de store både »Oscar II« , »Frederik V III«
og »United States«, denne sidste af min far, og vist af mange andre
i havnen, af nemhedshensyn kaldt »Junaiten«. Man betragtede med
ærefrygt størrelsen af disse både, som vel var på en halv snes tusind
tons - ja, det var dengang!
Deres afgang og ankomst, hyppigt og regelmæssigt som de rutebåde
de var, gav stor trafik og tilstrømning, hvilket affødte politiets nær
værelse. Ikke alene fra frihavnsvagten blev der mødt op, men der kom
ekstra mandskab fra stationen i Store Kongensgade.
Foruden at være tilstede på særlige steder i havnen ved de forskel
lige begivenheder udførte vagtens betjente periodisk almindelig pa-
trouillering på havneterrænet, eller de foretog trafikregulering på
visse steder, navnlig ved porten ved Søndre Frihavnsvej, hvor den
koncentrerede trafik med toldeftersyn og vognvejning ellers let gik
i knude.
Fars tjenstlige indgriben overfor fremmede søfolk lettedes natur
ligvis ved, dels at han som gammel sømand færdedes scenevant om