111 / 265
PO L IT IBET JENT I KØBENHAVN
1 0 9
blev helt ledig, overtog min far fra post 8 også post 9. Omvendt har
post 9-betjenten vel overtaget post 8, hvis den blev ledig.
Nattetimerne pa gaden i alle slags vejr har nok kunnet virke lange,
men dårligt vejr var han trænet i at døje fra sin sejltid, og det var na
turligvis bedre at have fast grund under fødderne end at tumle rundt
pa et oprørt hav. A f stor betydning var det jo at have selskab af en
kollega, så de kunne underholde hinanden. Min far havde fra sin side
meget at fortælle angående sine oplevelser jorden rundt, og kollegerne
hørte gerne på ham. Dette fik jeg vidnesbyrd om, da jeg som revisor
under magistraten i 1925 bl. a. fik politiets regnskaber at revidere.
Dette foregik på politigården, hvor jeg periodisk kom og hver gang
sad der i ca. 3 uger. Her traf jeg adskillige politifolk, der havde
kendt min far, og nogle af dem havde været postkolleger med ham.
Det var kun 10 år siden han tog sin afsked, og da min far ved sin
antagelse i politiet var næsten 35 år, var mange af hans samtidig an-
tagne kammerater en halv snes år yngre.
Efterhånden som jeg kom nærmere ind med de pågældende politi
folk, der nu som overbetjente var knyttet til arbejde på politigården,
bevarede jeg naturligvis ikke tavshed om min afstamning - og så ly
ste deres ansigter op, idet de sagde sådan noget som: »Ih - er De søn
af »kaptajnen« (det var min fars kendingsnavn blandt alle i tjene
sten, høje som lave). Han var vel nok en fornøjelig kollega at gå
sammen med om natten. Som han kunne fortælle uden nogensinde
at løbe tør angående alt det han havde oplevet«.
Når min far var alene på posten om natten, fik han af og til tiden
til at gå med at snitte legetøj til mig, f. eks. en sabel eller en hest med
hale af rigtige hestehalehår, som han fik af en droskekusk. Eller han
stod ved nogle sildekasser og slagtede en torsk, som han havde fået
af en af de fiskere, der landede deres fisk ved Børsen.
A f anden tidkort kan nævnes følgende episode: Det var i heste
sporvognenes tid, og når kørslen var hørt op, efterlod sporvognsfol
kene en sporvogn i Slotsholmsgade. Hestene havde de spændt fra og
ført hjem til stalden. Sådan en nat stod min far op på sporvognen
og løsnede bremsen - og hvad sker - vognen satte sig i bevægelse, idet
gaden havde fald ned mod Knippelsbro. I en fart fik min far slået
bremsen i igen, men vognen nåede at flytte sig et godt stykke henad
sporet, inden den standsede. Da sporvognsfolkene kom hen på mor