Previous Page  108 / 265 Next Page
Information
Show Menu
Previous Page 108 / 265 Next Page
Page Background

1 0 6

RUDOLF NIELSEN

kraftige skikkelser som et synligt udtryk for styrke og evne til at op­

retholde ro og orden. At de kunne omsætte udmarch-besindighed i

en anderledes energisk fremfærd under givne omstændigheder, det

vidste man på den anden side godt.

Efter at være gået ud fra stationen drog afløsningskolonnen ad en

bestemt rute til kredsens forskellige poster, og i samme rækkefølge

som man nåede disses »punkter« forlod den afløsende betjent kolon­

nen. Denne var ordnet således, at det stadig var de to bageste der

gik fra, således at inspektionsbetjenten ved den sidste post kvitterede

den forreste, og altså sidste betjent. Samtidig gav han ham klokke­

slet - »så kan du tage tre kvarter« - hvilket betjenten noterede, hvor­

efter inspektionsbetjenten efter denne sin første inspektion foretog

sin ronde til de øvrige betjente for at kontrollere, om de var hvor de

skulle være. På hvert sted gav han dem klokkeslet for inspektions­

tidspunktet. Når vagttiden var forbi, afkonfereredes på stationen af

overbetjenten, om klokkeslettene stemte overens.

De afløste betjente gik enkeltvis ind til stationen og meldte af og

afleverede

deres

notater om inspektionstidspunkterne, afgav meldin­

ger om indtrufne begivenheder under tjenesten og satte sig til at

skrive rapport, hvis de havde haft en »forretning« som det kaldtes,

f. eks. en anholdelse, en tilskadekomst eller lignende.

Tiden mellem vagttjenesterne var således ikke ubetinget fritid. Min

far var særdeles præcis med at komme hjem, og når han ikke indtraf

til tiden, sagde vi gerne, at han nok havde haft en »forretning«. Det

skulle også nok passe - og så fik vi en beretning om, hvad han havde

oplevet.

På anden måde var der også beslaglæggelse af fritiden, navnlig for

natholdene i deres fritimer om dagen. Periodisk mødte de således til

eksercits under kommando af politiinspektør Theodor Petersen, som

havde været rytterofficer. Dette foregik i gardens eksercerhus, der var

en

meget

lang een-etages bygning i Gothersgade, afgrænsende gardens

eksercerplads ved Rosenborg ud mod nævnte gade, der dengang var

meget smallere end nu, hvor der i stedet for den nedrevne bygning

er opsat et gitter, trukket et godt stykke ind på pladsen.

Min far »elskede« disse øvelser i løb og gang og formering kolon­

ner o.s.v., der med militærisk nidkærhed dyrkedes af politiinspek­

tøren. Min far var jo ikke netop nogen årsunge.