103 / 265
A F R U D O L F N I E L S E N
P O L I T I B E T J E N T I K Ø B E N H A V N 1 8 8 6 - 1 9 1 5
Min far, Hans Nielsen, der er født 25. april 1851 i Faldsled, Svan-
ninge sogn (på Fyen), tjente i den første tid efter sin konfirmation
i april 1865 vist nok en kortere tid hos en gårdmand, inden han kom
ud at sejle med et af sejlskibene fra Faldsled, skonnerten »Falsled«,
som ungmand. Kaptajnen var Niels Nielsen dér fra byen, og styr
manden var min fars 10 år ældre broder Niels Nielsen.
Dette blev begyndelsen til ca. 20 års liv på søen med sejlads rundt
i hele verden med såvel danske som udenlandske skibe —som han
sagde: »Jeg har været i det hvide hav, i det sorte hav, i det røde hav
og i det gule hav og rundt Kap Horn i det stille hav . . . . . .
Omsider gik det ham ligesom så mange andre af søens folk - han
længtes efter at komme i land.
Han fangedes da af tanken om at blive politibetjent i København,
og engang hen i 8o’erne gjorde han et forsøg herpå, der dog mislyk
kedes. Efter igen at være stukket til søs, prøvede han på ny, idet han
indsendte en ansøgning til politidirektøren. Blandt gamle papirer ligger
et koncept hertil, åbenbart skrevet af en eller anden skrivekyndig,
der mestrede stilen og var i besiddelse af en smuk håndskrift, præ
steret med gotiske bogstaver. Det er dateret 1 1 . juni 1885, og Hans
Nielsens adresse opgives som Lille Strandstræde 20, København.
Ansøgeren henvender sig til politidirektøren med titulaturen »Deres
Højvelbårenhed« og bedyrer, at han vil søge at erhverve sine fore
sattes tilfredshed ved at udvise »pålidelighed og accuratesse« samtidig
med at han oplyser, at han taler flydende Engelsk og Tysk.
Nu kommer der noget, som jeg vil bede om at lade stå til troende,
skønt det i dag også forekommer mig en smule utroligt, men sådan
fortalte min far i hvert fald. Han havde to onkler, der begge var ansat
i den kongelige staldetat. Den ene af disse iførte sig en dag hele sit
kongelige skrud (pisken lod han dog vel blive hjemme) og troppede
op hos politidirektøren og indlagde et godt ord for min far. Det var
jo i de royale tider, hvor den af kongen udnævnte politidirektør ikke
var uden følelse for en art samhørighed med en af kongens betroede