![Show Menu](styles/mobile-menu.png)
![Page Background](./../common/page-substrates/page0115.jpg)
POL IT IBET JENT I KØBENHAVN
1 1 3
bord, dels ved hans fortrolighed med engelsk og tysk, og han havde
også mange hyggelige samtaler med udlændingene.
På så stor en arbejdsplads som Frihavnen forekom der ofte tilskade
komster blandt arbejderne. Hvis det drejede sig om mere end hvad
man kunne klare med en forbinding på stedet, blev politiet alarme
ret, og så gik turen til hospitalet.
Man havde - i hvert fald i den første tid min far var i Frihavnen
—en egen ambulance stationeret et sted derude. Hest og kusk skaf
fede man fra stedet hos en vognmand, og så spændte man for og
kørte. Jeg kender ikke ordningen så nøje, men den fordel man havde
af ikke at skulle vente på en fra brandstationen tilkaldt ambulances
ankomst, kunne vel i grunden ikke konkurrere med brandvæsenets
langt hurtigere kørsel.
Ambulancerne var ganske lette køretøjer, som nærmest dansede
hen over gadebelægningen under galop-kørslen, som regel med kun
een hest for vognen. Nu må man undskylde eventuelle fejlhuskninger
fra min side, men jeg mener, at der kun var plads i ambulancen til
patienten, således at kusken var alene om køretøjet. Men der var et
trinbræt bag på vognen, hvor betjenten stillede sig, idet han holdt
fast i en metalbøjle oppe ved vognens tag.
Min far var ikke begejstret for sådan en køretur. Han beskrev det
som noget nervepirrende, ikke mindst når ambulancen fo’r igennem
frihavnsporten, eller når der blev svinget rundt om gadehjørnerne.
Endda kunne situationen kompliceres derved, at det undertiden -
efter tilfældets art - kunne være nødvendigt at linde lidt på dobbelt
døren bagi ambulancen for at observere, hvordan den tilskadekomne
befandt sig. Man var da henvist til kun at holde fast i bøjlen med
een hånd. - Ambulancerne motoriseredes først i 20-erne.
Blandt de erindringer jeg har fra min fars tid i Frihavnen bør vel
også nævnes de besøg, som min mor og jeg - og senere, da jeg blev
større, jeg alene - aflagde ikke så helt sjældent hos ham på vagten,
når han var til tjeneste. En tid var der et ekstra incitament for lejlig
hedsvise besøg. Frihavnsselskabet havde for interesserede funktionæ
rer stillet et langstrakt ledigt jordareal til rådighed for en slags koloni
havebrug. Det lå langs med dobbelt-gitteret ud mod kørevejen, som
fører ud til Langeliniekajen, der løber nedenfor den højtliggende