38 / 265
3 6
ALLAN TØNNESEN
Barokbyen stod i overlandbygmester Johan Cornelius Kriegers
tegn. For at få gang i byggeriet opstillede han i et lille skrift overslag
over udgifterne ved opførelsen af forskellige hustyper ledsaget af
opstalter og grundplaner af disse. Her blev det typiske »ildebrands-
hus«, gavlkvisthuset med den påbudte grundmurede facade slået fast.
Forbilledet blev fulgt i princippet, omend med adskillige variationer.
Så vidt vides kom Krieger dog ikke selv til at lede opførelsen af noget
borgerhus, dertil var han for travlt optaget af de store, kongelige
byggearbejder, der fandt sted samtidig i i72o ’erne og i7 3o ’erne.
Klassicismens København står i gæld til to mænd, Harsdorff og
C. F. Hansen. Caspar Frederik Harsdorff var som Krieger travlt be
skæftiget i det offentliges tjeneste. Han kom kun til at bygge få egent
lige borgerhuse, og af disse kun eet, hvor hans intentioner kom til
fuld udfoldelse: hans eget hus på Kongens Nytorv fra 1779-80. Hars
dorff har selv formuleret sit program i sin ansøgning til Rentekam
meret om at få overladt grunden frit mod at bebygge den; det hedder
her: »Den fordærvede smag, der endnu hersker iblandt os i henseende
til de borgerlige huses såvel udvendige bygningsmåde som indvendige
dekoration og uddeling af værelser har jeg siden min hjemkomst fra
Italien stedse søgt at undertrykke . . .; men da jeg endnu ikke har haft
lejlighed til at bygge noget borgerhus og følgelig ikke har kunnet be
kræfte mine grunde med eksempler, har de mundtlige beviser, jeg
dertil har anvendt, også kun været til liden nytte«.1 Der er i virkelig
heden tale om et mønsterhus, en model, hvorefter man kunne opføre
ikke een, men tre forskellige facader: et hus med en trefags pilaster-
prydet midtrisalit, kronet af en trekantfronton og flankeret på hver
side af et tilbagetrukket fag; desuden et femfags hus, hvoraf yder
fagene er fremhævet ved kraftige segmentfrontoner over vinduerne,
samt endelig et firefags hus, hvis yderfag er fremhævet på samme
måde. Harsdorffs borgerhuse er opført i tiden før branden, og selv
om han levede til 1799, blev hans indflydelse på de nyopførte huse
kun indirekte. Ligesom Krieger påvirkede nybyggeriet gennem sin
mønsterbog, øvede Harsdorff sin indflydelse dels gennem sit eget hus’
eksempel, dels gennem de mange håndværksmestre, der som akade
mielever havde fået et førstehånds kendskab til arkitekturprofessorens
ideer.
Efter bombardementet begynder påvirkningen fra tidens anden