Previous Page  40 / 265 Next Page
Information
Show Menu
Previous Page 40 / 265 Next Page
Page Background

38

ALLAN TØNNESEN

store arkitekt, Harsdorffs elev Christian Frederik Hansen at gøre sig

gældende. En udvikling i retning af større simplicitet ses tydeligt på

husenes facader. Den nye tendens udbredtes dels gennem de store

byggearbejder i København som Hansen ledede: Christiansborg, Frue

kirke og Råd- og domhuset, dels gennem den facadecensur, som stads­

bygmesteren øvede over for forslag til nybygninger, samt endelig gen­

nem undervisningen på Kunstakademiet.

Ved Struensees fremsynethed var det i 1772 blevet bestemt, at for

fremtiden skulle hvem som helst have adgang til vederlagsfrit at

modtage undervisning ved akademiet, forsåvidt der var plads. Der var

herved netop tænkt på den mulighed, man her havde for at højne

kvaliteten af håndværkernes, og da især bygningshåndværkernes ar­

bejde, således at man kom »den fordærvede smag« tillivs.2 Bestem­

melsen synes formuleret med næsten profetisk klarsyn: netop en

god snes år efter dens indførelse, efter at de første kuld praktisk og

nu også teoretisk veludrustede bygningshåndværkere var blevet ud­

dannet, indtraf branden, den første af de begivenheder, der i den

næste menneskealder skulle lægge beslag på alt, hvad byen formåede

at præstere på dette felt; og sjældent har man i en katastrofesituation

haft så velkvalificerede kræfter til at genoprette, hvad der var blevet

ødelagt. Gennemgår man byens huse fra denne periode, møder man

ustandselig navnene Hallander, Quist, Rawert, Backhausen, Bur­

meister, Eegeroed, Kirkerup, Lange og Thrane, folk, der greb chancen

til at gøre byen smukkere og sig selv rigere ved for egen eller andres

regning at opføre de stilfærdige og dog fornemme borgerhuse, der

endnu trods alle nedrivninger og ødelæggende ombygninger tegner

billedet af det indre København i dag.

Et hidtil ret upåagtet navn blandt tidens bygmestre er Thomas

Andreas Blom. Når han kun er lidet kendt, skyldes det antagelig, at

en stor del af hans huse ikke er opført under hans eget navn, men af

et familiefirma, der over for offentligheden tegnede sig som »Bioms

Enke & Sønner«.

Sådanne kompagniskaber var ikke noget særsyn inden for bygge­

fagene, omend noget forholdsvis nyt; således optrådte på samme tid

murmestrene Philip Lange og Lauritz Thrane som kompagnoner.

I de ca. 10 år firmaet »Bioms Enke & Sønner« eksisterede, opførte

det 9 ejendomme i København; 6 af dem er fredet i klasse B. Det kan