37 / 265
T H O M A S B L O M , E N K Ø B E N H A V N S K
B Y G M E S T E R F R A G E N O P B Y G N I N G E N S Å R
AF ALLAN TØNNESEN
i. Baggrunden
Ved overgangen fra det 18. til det 19. århundrede ramtes København
af to katastrofer, branden 1795 og bombardementet 1807. Disse to
begivenheder betød ødelæggelsen af det meste af den by, der stammede
fra tiden efter den første store brand 1728, samt de endnu ældre huse;
de gav samtidig anledning til, at et helt nyt København blev skabt:
klassicismens.
Branden 1795 udslettede ca. x/3 af byens huse i et bælte, der strakte
sig fra Holmens Kanal, langs Stranden, gennem Latinerkvarteret helt
frem til Vester- og Nørrevold. Bombardementet 12 år senere ramte
et område, der stort set begrænsedes af Nørrevold, Larslejstræde, Sankt
Pedersstræde, Nørregade, Skindergade, Lille Kannikestræde, Lande
mærket, Hauser Plads og Frederiksborggade. Tilsammen lagde de to
katastrofer halvdelen af byen øde. Et kæmpemæssigt genopbygnings
arbejde forestod.
T il alt held var englændernes bomber gået uden om det område,
der var blevet hærget af branden, og hvor der allerede var blevet
genrejst mange huse. Disse nye huse fik altså lov at blive stående, og
da man efter 1807 tog fat på genopbygningen af de bombede kvarte
rer, blev der nærmest tale om en fortsættelse af arbejdet, således at det
i realiteten blev een lang byggeperiode, der strakte sig fra 1795 til ca.
1840. Først da var Københavns forvandling fra barokby til klassicistisk
by fuldbyrdet.
'
Skiftet i smagsretningen er åbenbar. Hvor man i det 18. århundrede
fandt byen domineret af de karakteristiske muntre gavlkvisthuse, der
for de fornemmeres vedkommende var prydet med sandstensorna
menter, og som oftest fremtrådte i stærke farver, huse af hvilke der
stadig findes fine eksempler på Gråbrødretorv og i Nyhavn, så man
den genopførte by præget af strenge linier, klassisk rene detaljer og
kølige farver.