82 / 265
8 0
SIGURD JENSEN
se Holbergs »Geert Westphaler« og Galeottis romantiske ballet
»Lagertha«,6 men lillejuleaften samme år blev der købt to teater
billetter.
Det endte altså med bryllup, og regnskabet viser i detailler, hvad
det kostede. Bruden, der fra sin forrige forlovelsestid og takket været
forskellige gejstlige pårørende må have været forfaren i kirkelige
materier, ønskede helt naturligt at blive viet af øjeblikkets modepræst,
sognepræsten ved Garnisons kirke, professor Christian Frederik
Brorson, og brudgommens tilknytning til militæret gjorde dette mu
ligt, ja naturligt. Brorson var - som det hed i datidens københavner
slang - »rædsomt« yndet af damerne på grund af sit smukke ydre
og blomstrende foredrag. Man kaldte ham »den ridderlige præst« og
»Vor Herres kammerjunker«.7 Hans honorar var 10 rigsbankdaler.
Kirkens øvrige betjening skulle have tilsammen 13 daler. Kareten
kostede 1 daler. I bryllupsmenuen indgik retter af kalvekød og skinke,
og der blev drukket vin for 35 daler. Desværre kan man ikke se, hvor
mange gæster der var til stede. Forud for brylluppet havde brudgom
men fået udført skrædderarbejde for ca. 35 rbd.
Men nu madam Møeballe. Hun var jo i en lidt vanskelig situation.
At blive boende hos de to turtelduer kunne vel på mange måder blive
belastende. De foreliggende familieoptegnelser vil vide, at hun drog
tilbage til det hjemlige Jylland, og at familien Lund derefter regel
mæssigt hvert år sendte hende renterne af den kapital, fruen i sin
tid havde arvet efter hendes søn. Regnskabet viser, at hun fik 32 rd.
sølv årligt. Hvorhen pengene sendtes ses ikke, men den første årsrate
blev udbetalt til kammerråd Walsøe, der boede i Nørregade. Så det er
muligt, at familietraditionen er forkert, og at hun er blevet i Køben
havn. Pengene udbetaltes sidste gang i 1826, som sædvanlig i juni
måned.
De nygifte blev boende på 1. sal i matrikulnummer 29 i Frede-
riksberggade, der var en både rummelig og statelig lejlighed. Der var
hele 5 værelser foruden entre med fast skab, køkken med komfur,
spisekammer, pigekammer og klosetrum. Hjømeværelset, der dels
vendte mod Frederiksberggade og dels mod Kattesundet må have
været lejlighedens bedste værelse. Det bestod af 3 fag, endnu et væ
relse havde 3 fag, to havde hver 2 fag, det sidste 1 fag. En vurdering
fra 1862,8 få år efter at Lunds var flyttet, viser en veludstyret og vel-