84 / 265
8 2
SIGURD JENSEN
Nu havde Lund gennem årene suppleret sine embedsindtægter med
forskelligt ekstraarbejde, dels matrikuleringsarbejde for broderen,
landinspektør Christian Lund, dels uangivet arbejde for to af byens
grosserere, formentlig kontorarbejde. Endvidere havde han efter
giftermålet en net lille stak obligationer i sine gemmer. I efteråret
18 1 5 drejede det sig om kongelige obligationer med et pålydende på
2 165 rd., obligationer i Asiatisk Kompagni på 5400 rd., Depositokasse-
obligationer på 1 100 rd. og nogle kaperobligationer, der var af mere
tvivlsom værdi (i efteråret 18 1 5 kastede de kun en halv snes daler af
sig). Fra tiden før ægteskabet ejede han 1800 rd. i kommittésedler
(kommittéobligationer), et papir, der var sat i omløb under krisen
i 181 3. De gav Lund 3 pct. p.a. i rente. Han synes at have afhændet
størsteparten omkring 181 5. Forøvrigt slog staten ikke helt hånden
af ham. Han fik vartpenge (se bilag I I ) . Men der måtte alligevel
tænkes på nye udveje.
Når et dannet menneske befandt sig i Jens Lunds situation, har
der gennem generationer været én udvej, man med en søvngængers
sikkerhed greb til: at undervise. Om man havde pædagogiske evner
eller ikke, om den pågældendes viden var grundfæstet eller overfladisk,
det var altsammen noget, der betød mindre. T il børnene kunne selv
det halvdårlige være godt nok, og betalingen var i hvert fald ikke
beregnet efter toppræstationer.
I 1816, 181 7 og 1818 sled Lund med sit matrikuleringsarbejde og
sine kontorpladser. Men hen på sommeren 181 7 kom han desuden
i gang med undervisning. Dels blev han huslærer hos livkirurg, pro
fessor C. Fenger, dels fik han timer i to private pigeskoler, madam
Brandahls institut og Det søsterlige Velgiørenheds-Selskabs skole.9
Den første af disse to skoler blev ledet af præsteenken Henriette
Christine Brandahl, der i 1799 havde overtaget det såkaldte Pro
fessor Thades Døtreinstitut. Hun var nu sidst i tresserne, så det kunne
nok være nødvendigt med lidt assistance. Men hun klarede det ikke
ret længe. I 1819 blev instituttet nedlagt. Ved at knytte sig til Det
søsterlige Velgiørenheds-Selskabs Skole havde Lund derimod fået
foden indenfor i en solid og velanskreven undervisningsanstalt. Mid
lerne til dens drift skaffedes ved bidrag fra overklassens damer. Lærer
kræfterne var først og fremmest ægteparret Kretschmer, og af dem var
madame Kretschmer skolens egentlige leder. Hendes mand var orga