89 / 265
ET KØBENHAVNSK BORGERHJEM
8 7
kundskaber i grammatik og danmarkshistorie, og hans regnskabsbog
viser, at han kunne give pigerne det bedst mulige eksempel på god og
tydelig skrift og fin orden med de skriftlige arbejder. Nogle fag
kunne dog stadig trænge til at blive frisket op. I løbet af 1819-20
ser vi ham gøre lidt ved geografi og historie. I marts 1819 købte han
sig et landkort, i november »Kofods Geographie« og 7. marts 1820
»Riise«, hvilket formentlig er Jacob Riise: Haandbog i Geographien
for den studerende Ungdom. I de følgende år køber han et par bøger
af »Munthe«. Der nævnes ikke hvilke, men E. G. K . Munthe gav sig
især af med at skrive skolebøger i historie og geografi. I februar
1820 var turen kommet til verdenshistorien; »Koefods Verdens Hi
storie« kostede ham 64 sk.
Skolens hovedfag var som nævnt religion og håndgerning. Det sid
ste tog madam Kretschmer sig naturligvis af, og de unge teologer tog
sig af det første. Men der har muligvis nu og da været brug for Lunds
indsats også på dette felt, for i marts 1820 satte han sig i udgift til
både et eksemplar af Balles Lærebog og »Holstes Ledetraad«. Peder
Holst: Ledetraad ved den første Religions-Underviisning for Børn af
den mindre Alder var første gang udkommet i 1806 og havde været
en stor succes. Efterhånden var den nu udkommet i adskillige oplag.
V i håber, at det eksemplar, Lund erhvervede formedelst 24 sk., var
7. »forbedrede« oplag; for det rummede 8 »bibelske Afbildninger«,
og dem kunne jo i al fald Christiane have glæde af. Om Lund selv
havde så megen fornøjelse af at undervise i religion, er vel et spørgs
mål. Det var så afgjort ikke hans område. De kvikke unge teologer
har nok vidst at sætte ham på plads. Da Stenersen Gad i 1840 skrev
et jubilæumsskrift om skolens historie,13 gjorde han med stolthed
rede for, hvor mange af disse unge religionslærere, der nu sad rundt
om som provster og sognepræster. Mange af dem havde kun under
vist på skolen i et kort åremål. Jens Lund, der dog havde virket i sko
len i 14 år, blev slet ikke nævnt. Han hørte ikke med til lavet.
Lunds elever i religion kan dog også have været børn uden for Det
søsterlige Velgiørenheds Selskabs skole, for han vedblev med at have
lidt privatundervisning, bl.a. hos professor Eenger. Endelig kan han
have tænkt på Christianes opdragelse. Hun må have fået nogen under
visning hjemme.
Sin egentlige skolegang begyndte hun ved nytårstid 1826, altså