9 2
SIGURD JENSEN
i Berlin, hvis agent i København var Bram Helfft i Rådhusstræde
matr. nr. 127. Enkelte danske medaillører fremstillede og solgte egne
medailler.18
En af familiens hyggelige traditioner var den årlige »skovtur«. I
reglen gik den til Charlottenlund eller Dyrehaven, men den kunne også
gå til Frederiksdal. Et par gange blev turen ikke til noget, og så blev
tjenestepigen trøstet med en daler i »Dyrehaugepenge«. Hun var åben
bart normalt med, bl.a. vel for at bære madkurven. I 181 8 og 1821
stod der noget ganske særligt på programmet. Man var i Lynge (mel
lem Farum og Slangerup). Lunds søster Sophie Magdalene var gift
med sognepræst Eskil Bondesen.19 Man agede derop i en lejet vogn
medbringende små opmærksomheder, tobak og konfekt, og når man
besøgte en præstefamilie, gik man naturligvis med i kirke om søndagen
(det kostede hele to daler til kirkebøssen). Ved afrejsen uddeltes med
rund hånd drikkepenge til præstegårdens karle og piger. - Andre be
mærkelsesværdige sommerture var en dampskibstur i juni 1827 (pris:
1 rbd. 16 sk.) en Sverigestur i 1829 (pris: knap 6 daler) og en
»Søtour« (4 rbd. 48 sk.) i 1832.
I marts 1824 var ægteparret Lund, eller måske hr. Lund alene, i
Lynge, men i en bedrøvelig anledning. Pastor Bondesen var død.
Større udgifter i anledning af begravelsen havde man ikke. Transport
m.v. kostede 2 rbd. 44 sk. Fru Lund købte lidt sørgetøj (bomuldstøj
og flor 3 rbd., sørgekappe 64 sk.).
Familiens læge var i nogle år divisionskirurg Christian Heinrich
Kriiger,20 der havde været knyttet til marinen, men som ligesom Jens
Lund havde forladt sin stilling ved militæret efter krigsafslutningen.
Han boede i Frederiksberggade matr. nr. 22 og altså meget bekvemt
for familien Lund. Hans honorarer var rimelige, i 1824 f.eks. 10 rbd.
for 18 konsultationer; et aftenbesøg samme år kostede 1 rbd. Da man
i vinteren 1821-22 havde brug for specialisthjælp, var det naturligvis
lidt dyrere. Specialisten professor Oluf Lundt Bang21 fra Fødselsstif
telsen fik i 1822 30 rbd. for 17 konsultationer. En enkelt gang senere
måtte man på ny ty til ham.
Lunds havde gennem årene et ikke helt ubetydeligt medicinforbrug,
en del af dette bestod af medikamenter, som ikke rigtig anerkendtes
af den officielle farmaci, såsom »brændt elfenben« der anvendtes
mod alskens lidelser, »Tycho Brahes dråber«, der vist især brugtes mod