96 / 265
9 4
SIGURD JENSEN
Mohr, i en lang årrække. I alt havde Ane tjent de to familier i sam
menlagt 49 år. Lunds arvede, hvad hun efterlod sig.25 I denne forbin
delse er der altså mindre tale om velgørenhed end om god gammel
dags patriarkalisme.
Nogle af familien Lunds små fester er tidligere nævnt. Her skal slut
telig nævnes en festlig sammenkomst, den arrangerede i februar 1833,
idet der foreligger detaillerede oplysninger både om deltagerantallet og
indkøbene. Hvad det første angår, opgives det som 38, hvad der
unægtelig var et ret stort antal, selv om Lunds havde ret god plads
i deres 5-værelsers lejlighed. Der blev købt 3 potter rom,
^ 4
pot
cognac,
/z
pot genever, 4 flasker vin, te for 58 sk., 5 pund sukker,
hvormed menes melis, lidt af det billigere puddersukker, 18 citroner,
/z
skæppe æbler, kød af forskellig slags (90 sk.), anchovis, æg, sky,
kanel, fløde, hvedekage, brød, kiks, kage for 2 rbd., lidt tobak (18
sk.) samt lys og pyntepapir. En person ved navn Petersen hjalp til
formedelst 1 rbd. 64 sk. Der blev lejet glas og kødet blev stegt ude.
Til nærmere forståelse af, hvorledes en sådan sammenkomst forløb,
kan nævnes, at en gammel københavner, der 1870’erne mindedes sin
ungdoms selskaber,26 fortæller, at man begyndte kl. 18- 1830 med en
kop te med kager, tvebakker med smør o.lign. Derefter spillede her
rerne kort, medens damerne snakkede og smagte på fruens syltetøj.
Herrerne fik et glas og en bid brød. Kl. 21 spiste man varmt og koldt
bord med et glas rødvin til og sluttede af med en god kage, hvortil
der hørte punch, som blev lavet efter opskriften: 1 pot rom, 1 ^ - 2
potter vand, 1 pund sukker og 4 citroner. Hvis man regner med, at
Lund har lavet punch af alle tre potter rom, er der altså blevet 7^2-9
potter punch til deling mellem de 38 (eller 4 1 hvis familien ikke har
været regnet med i de 38). Hver har kunnet få et par glas. Som man
kunne vente det hos familien Lund: pænt, men ikke overdrevent.
Men efterhånden var Jens Lund, som nævnt, ved at tænke på at
lægge op. Allerede i midten af i82o ’rne var han begyndt at ned
trappe sit undervisningsarbejde, i 1835 holdt han helt op. (Hans sid
ste arbejdsgiver omtales som »Møller«.) Det var altså tid at tænke på
besparelser, og bilag I I I viser, at ikke mindst beklædningskontoen
måtte stå for skud. Husholdningsudgifterne begrænsedes også, men
mindre. Det har været drøjt for den unge datter aldrig eller næsten
aldrig at få nyt tøj. Hun gik hjemme og gik langsomt i frø.