Previous Page  92 / 265 Next Page
Information
Show Menu
Previous Page 92 / 265 Next Page
Page Background

9 0

SIGURD JENSEN

taltes »Syløn for en Chenille m.v.« 7 rbd. 48 sk. Den 7. juli 1828 fik

fru Lund »Tøi til en Kjole og 1 Pr. Handsker« for 3 rbd. Da vi andet­

steds i regnskabet for 1828 ser, at et par handsker kostede 32 sk., vil

det altså sige, at kjoletøjet formentlig kostede 2 rbd. 64 sk. Hun har

sikkert selv syet kjolen. Den 28. september det følgende år købtes »Tøi

til en Kjole og Silkebaand« for 4 rbd. 64 sk., og den 2. oktober be­

taltes 3 rbd. 66 sk. i syløn.

Enkelte klædningsstykker, hatte, sko, handsker, strømper o.lign.

findes der mange prisoplysninger om, men værdien af disse oplysnin­

ger er tvivlsom. Når vi f.eks. får at vide, at en hat den 15. maj 183 1

købtes for 2 rbd. 32 sk., ville det unægtelig være rart at vide, om det

var en damehat eller en herrehat, og selv om det er interessant at be­

mærke, at en kåbe samme efterår kostede 14 rbd. 10 sk., er det natur­

ligvis ikke uden betydning, om den blev købt til den 56-årige fru Lund

eller den 14-årige Christiane, men det ses ikke.

Der blev ikke købt møbler o.lign. i forbindelse med brylluppet, så

Jens Lund må være flyttet ind i en fuldt udstyret lejlighed, og hvad

der anskaffedes af ting til huset i de følgende år, var uhyre lidt, mest

husgeråd, værktøj o.lign. I 1822 købtes dog et divanbord og året efter

et spillebord (21 rbd.), i 1830 blev der råd til nye gardiner osv.

Gaver ofrede man en del på, og indkøbene gav den pertentlige Jens

Lund anledning til at bogføre både gavens art og pris og gavemodta­

geren (i reglen med dennes initialer). På den måde får vi også lidt at

vide om familiens nærmeste omgangskreds. Det var bl.a. pastor Mohrs

i Haslev (sognepræst Johan Frederik Mohr var gift med fru Lunds

søster Oline Frederikke Mohr),17 vinhandler H. Hagen med familie

og præstefamilien i Lynge (hvorom senere). Ofte må vi dog nøjes med

modtagerens fornavn (30.8.1822 et skrin til Jacobine 1 rbd. osv.).

Penneknive, pennefoderaler, fingerbøl, syringe, syskrin, flakoner o.lign.

var yndede gaveartikler, vin og tobak kunne også bruges, og børnene

fik naturligvis legetøj. 1819 købte Lund »en Latema Magica til I.T .«

for 2 rbd., 1820 »Tin-Legetøj til Amalia Hansen« (48 sk.) osv.

En meget speciel gave, som bmgtes en del i begyndelsen af det 19.

århundrede, var medailler. De kunne fås med symboler og inskrip­

tioner, der passede til enhver lejlighed (familiefester, jule- og nytårs­

gaver, belønning til en flittig søn osv.; der var en medaille, som man

kunne give til sin »elskerinde« - misforstå det ikke, dermed menes i al