Previous Page  90 / 265 Next Page
Information
Show Menu
Previous Page 90 / 265 Next Page
Page Background

88

SIGURD JENSEN

kort efter at hun var fyldt 8 år. De første måneder gik hun hos en

jomfru Wensel, om hvem der iøvrigt intet vides. Men allerede fra

september 1826 blev hun flyttet over i madame Christine Bøttgers

pigeskole. Det var en skole, som viste sig at være særdeles levedygtig.

Efter Christine Bøttgers død i 1848 blev den ført videre af slægtninge,

gik derefter over på fremmede hænder, men eksisterer endnu ved år­

hundredets slutning under navnet Frøken Bøttgers højere Pigeskole.

Skolen lå bekvemt for den lille Christiane, nemlig i Frederiksberggade

12. Der skulle betales 3 rbd. i skolepenge pr. måned, hvortil kom nogle

småbeløb, formentlig betaling for undervisningsmateriale, brændsel

o.lign. Til nytår fik lærerinden et gratiale på 3 rbd. T il skolebrug an­

skaffedes bl.a. en læsebog, en karakterbog, et penalhus og en ridicule

(d.v.s. strikkepose). Allerede i begyndelsen af 1829 ^ ev Christiane

imidlertid taget ud igen og gik derefter i flere måneder uden at komme

i en ny skole. Først i løbet af efteråret blev hun sat i skole igen, denne

gang hos en jomfru Knoblauch, hos hvem hun gik til hun blev 14 år,

hvorefter hendes skolegang ophørte.

I årene omkring 1830 ændrede situationen sig noget for familien

Lund. Christiane var ved at blive voksen. En ung slægtning, som

man havde haft boende siden 1823, forlod huset i 1829. (Det var

Johan Frederik Mohr (f. 1 8 1 1 ) . Han var blevet student i 1829.14

For kost og logi havde han betalt 100 rbd. om året). Desuden tænkte

Jens Lund så småt på at lægge op. Men herom senere. Regnskaberne

bliver fra nu af mere summariske, og der vil derfor være grund til at

se lidt mere på, hvad de fortæller om familien og dens økonomi i den

forløbne tid, idet der dog først og fremmest henvises til talmaterialet

i bilag I-IV . Det var naturligvis rart at have så rummelig en lejlighed,

som den man havde. Men det var dyrt at varme den op om vinteren,

selv om man vel nøjedes med til daglig at have fyret i et enkelt væ­

relse. Indtil et stykke ind i 1820’me var brændsel meget kostbart.

Regnskabet viser følgende priser i skilling:

Brænde pr. favn

uopskåret og uopbåret

Tørv

pr. læs, uopbåret

1816

6720

2880-3456

i

5 3

6-

2 3 ° 4

816

181 7

1818

864

3 8 4 - 5 7 6