86
SIGURD JENSEN
nu —forhåbentlig —var stor nok til at more sig over. 14 dage senere
kom hun ud for det mindre morsomme at blive vaccineret. Det var
forbavsende dyrt, kostede hele 8 rbd. På sin etårs fødselsdag fik hun
en sparebøsse »med Laas«, hvori der omgående blev lagt en sølvdaler.
Selskabelighed var der ikke meget af, men et par komediebilletter blev
der dog råd til (på de billige pladser). Familien hyggede sig til tider
med en kop chokolade, og husfaderen fik sig nu og da en lille l’hom-
bre. Fruen foretog om efteråret de sædvanlige beredskabsindkøb til
vinteren af klipfisk, gryn og kød til nedsaltning. Køb af tarme i for
bindelse med kødet fortæller os, at en del af det blev lavet til pølser.
Ju l og nytår fejredes bl.a. ved at Christiane fik en rumlepotte og en
sølvspecie til sin sparebøsse; der blev købt småting til gaver og uddelt
drikkepenge, og husherren tabte 1 rbd. 8 sk. i l’hombre.
Den 17. januar 1819 havde familien for første gang i lange tider et
lille selskab. Husets frue købte en kalvekølle på 12 pund (pris 4 rbd.).
Endvidere indkøbtes rismel, mandler, fløde, ost, the, citroner, surbrød,
små kringler og butterdejskager. Drikkevarerne var 5 flasker rødvin og
1 / 2
pot rom. Man gætter på, at der blev brygget en bolle punch.
Tobakken gjorde man ikke meget ud af. Der blev kun købt for 32 sk.
V i lægger mærke til, at husets køkken ikke kunne klare stegen. Den
måtte sendes ud til stegning (formendig til en bager i nærheden), og
det kostede 32 sk. i stegepenge. Aftenen var forhåbentlig vellykket.
Husherren tabte i al fald kun 64 sk. i l’hombre.
I januar 1819 fandtes Christiane moden til at få en billedbog, og
da foråret kom, var tiden inde til at skaffe hende en hat. Her var man
økonomisk og nøjedes med at få syet en brugt om. I juli anskaffedes
to fugle, arten oplyses desværre ikke, og den 22. august skriver Lund
i regnskabet »for at se endeel fremmede dyr . . . 32 sk.«. Christiane
havde det skam rart, og selv om vi nu og da møder regnskabsposter
som »Kager til Christiane« eller »Silkebaand til Christiane«, er der
intet der tyder på, at hun blev mere end rimeligt forkælet. Om det
var hende eller hendes moder, der til jul 1819 fik et par pampusser,
d.v.s. hjemmesko (pris 1 rbd. 72 sk.) kan desværre ikke ses.
Hvordan Jens Lund var som lærer henne i skolen ved vi ikke. Men
han havde i al fald visse forudsætninger. Som matrikuleringskyndig
må han have haft gode muligheder for at undervise i regning og
matematik; vi har set, at han gjorde en indsats for at opfriske sine