105 / 151
gene, tilføjer lejlighedsvis boligtraditionen nyskabel
ser, der langsomt,
meget
langsomt, accepteres af pu
blikum og boligproducenterne. Men den klare og
logiske forstaaelse af sammenhængen mellem levevil-
kaar og boligvaner mangler i almindelighed baade
hos publikum og de byggende.
De store, af det offentlige støttede boligselskaber, har
en pligt forud for andre byggende til at være fø
rende i udviklingen. De har midlerne, oversigts
materialet, hele det administrative apparat, der kan
undersøge og belyse de forhold, der er forudsætnin
gen for boligstandarden. De har mere end andre
pligten til ved konkurrencer eller paa anden maade
at skaffe sig de bedste teknikere som raadgivere eller
som arbejdsledere. O g de har pligten til, udover at
konstatere de boligkrav, der er til stede, tillige at
virke opdragende og vejledende paa publikum ved
ogsaa at bringe boligformer paa markedet, som
teoretisk er rigtige, men endnu ikke gennemprøvede.
Et saadant synspunkt har dannet forudsætningen for
denne konkurrence. Man ønskede at bidrage til ud
viklingen af typer med mange kamre, typer for
familier med mange børn, ikke udelukkende fordi
efterspørgslen efter saadanne typer i de senere aar
har været stigende (uden dog paa nogen maade at
svare til det behov, der udfra en rigtig indstilling
hos publikum bør være til stede), men ogsaa fordi
man udfra en rigtig social forstaaelse ønsker at frem
me udviklingen og udbredelsen af saadanne typer.
Interessen for disse typer ligger i tiden, praktiserende
arkitekter har længe arbejdet med dem uden dog i
større udstrækning at faa dem udført. Og i arbejdet
paa akademiet har de domineret i aarevis.
Man forudsatte derfor, at en konkurrence vilde vinde
tilslutning, men man havde næppe ventet saa stor
en deltagelse, 650 projekter fordelt paa 189 del
tagere, og heller ikke saa værdifulde resultater, som
tilfældet maa siges at være. En stor del af forslag
stillerne vandrer selvfølgelig ad banede veje, men
langt den største del af de indsendte forslag viser
forsøg paa at skabe nye typer. Mange af disse er
en videre udvikling af de typer, der i de senere
aar er dukket op i udlandet, lejlighedsvis ogsaa her
hjemme. Enkelte er mere yderliggaaende og forud
sætter en saadan ændring i vor traditionsmæssige
levevis, at de ikke, ihvertfald foreløbig, kan tænkes
gennemført.
T o grupper dominerer stærkt, nemlig plantyper med
gruppedeling af boligens rum
i opholdsrum og sove
rum, i mange tilfælde med smukt isolerede soverums
grupper samlet omkring bade- og skabsrum, og plan
typer med
opholdsstuen som et centralrum,
hvorfra
der er adgang til de øvrige rum. Dette princip, der
jo paa afgørende punkter er et brud med en af vore
mest rodfæstede boligtraditioner: kravet om en for
stue som adgang til saa mange stuer som muligt, har
efterhaanden faaet stærkt fodfæste i lande, hvis
boligsædvaner staar os nær, Tyskland og Skan
dinavien.
Udover disse to hovedgrupper kan forslagene deles
i en hel række andre grupper, opdelt dels efter
brugsmæssige egenskaber, dels efter tekniske forhold,
f. eks.
1
Murstenskonstruktion.
2
Betonkonstruktion.
3
Stor husdybde.
4
Lille husdybde. 5 Skiftende hus
dybde (karnapper).
6
Bærende tværskillerum. 7 Bæ
rende længdeskillerum.
8
Fælles sanitære installatio
ner for to eller flere lejligheder, samlet ved trappe.
9
Køkkeninstallationer for to eller flere lejligheder,
samlet ved trappe.
10
Badeinstallationer for to eller
flere lejligheder, samlet ved lejlighedsskel.
11
Alle
sanitære installationer spredt.
12
Typer med en kon
stant konstruktiv og installationsmæssig kærne, be-
staaende af trappe, køkken og baderum.
13
Længde-
bebyggelser.
14
Parallelforskudt bebyggelse. (Zigzag
bebyggelse).
15
T-form et bebyggelse eller andre for
mer for vinkelbebyggelse.
16
Korsformet bebyggelse
eller andre former for centralbebyggelse.
17
2 lej
ligheder pr. trappe.
18
3 lejligheder pr. trappe.
19
4 eller flere lejligheder pr. trappe.
20
M idtkorri
dor som adgang til lejlighederne.
21
Indvendig eller
udvendig sidekorridor som adgang til lejlighederne.
22
Opholdsstue ved trappe.
23
Soverum ved trappe.
24
Opholdsstue paa langs af huset.
25
Opholdsstue
paa tværs af huset.
26
Køkken samme side som
trappe.
27
Køkken modsat side af trappe.
28
For
skudte etager.
29
2 etagers typer.
Hver type kan i almindelighed rubriceres som hjem
mehørende i to eller flere af de anførte grupper.
Gruppedannelsen giver en række snit, saavel paa
langs som paa tværs gennem typematerialet. A t op
hænge dem paa udstillingen eller gengive dem her
efter gruppedeling vil derfor kun være muligt i store
træk. Ved præmieringen har man søgt at faa saa
mange som muligt af de anvendelige grupper repræ
senteret, og planerne gengives her i den rækkefølge,
i hvilken de er præmierede.
Forslagene viser i hvor høj grad, der i de fleste til
fælde er en uundgaaelig konflikt tilstede mellem de
teknisk-økonomiske krav og de brugsmæssigt fordel
agtige løsninger: den billige store husdybde, der ofte
nødvendiggør daarligt formede rum, omvendt den
dyre lille husdybde, der muliggør smukke godt be
lyste rum, de koncentrerede, økonomisk fordelagtige
sanitetsinstallationer, der vanskeliggør den brugsmæs
sigt ønskede adskillelse af bad og køkken, maaske
ogsaa af bad og w c og fordyrer den brugsmæssigt
fordelagtige placering af bad og paaklædningsrum
sammen med soverum, de lydisolationstekniske krav,
der virker i samme retning som de økonomiske osv.
I hvor høj grad disse krav skal dominere i forhold
til hinanden maa afhænge af den enkelte plans ka
rakter. Ved præmieringen er fortrinsvis udvalgt de
planer, der paa en rimelig maade balancerer mellem
disse modgaaende krav. I ganske enkelte tilfælde har
man præmieret forslag, der var saa brugsmæssigt for
delagtige, f. ex. ved soverumsgruppering, at man til
gengæld mente at burde finde sig i de dyre spredte
installationer.
At de konkurrerende i høj grad har beskæftiget sig
med denne modsætning fremgaar iøvrigt af, at mange
har vist alternativer, der illustrerer disse forhold,
f. eks. forslag 107 A og B, der med ringe plan
ændring viser to forslag, et med fælles installation
for de to lejligheder og et, hvor installationen er
samlet indenfor den enkelte lejlighed. Et andet
exempel blandt flere er forslag 53, der har en over
ordentlig smuk rumgruppering med velformede rum,
men hvor man dog utvivlsomt vil mene, at det er
en forringelse af planen, at badet af installations
økonomiske grunde ligger ved køkkenet. Konsekven
sen af en soverumsgruppering maa blive, at badet og
saa hører til der. Utvivlsomt vil erkendelsen af vær
dien ved planens opdeling i rumgrupper blive kon-
kurencens største resultat. Indenfor den gruppe fin
des de fleste forslag. Første- og anden-præmiefor-
slagene hører i udpræget grad hjemme i denne
gruppe og hævder sig stærkt, maaske er de rigelig
store, men til gengæld er hvert rum velformet og paa
plads.
Ogsaa et par andre forslag med denne opdeling kan
99