![Show Menu](styles/mobile-menu.png)
![Page Background](./../common/page-substrates/page0106.jpg)
nævnes: forslag 149, forslag 50 A og B og det smuk
ke forslag 54, stærkt paavirket af svenske planer,
samt forslag 63, der er overordentligt koncentreret,
og 64 og 70, hvor soverumsgruppen ligger paa langs
af huset, hvad der dog er lidt uøkonomisk med hen
syn til gangareal. Den sidste minder om enkelte af
Blidahplanerne. Et smukt forslag er 20, der særlig i
typevarianterne har en smuk plan med soverums
gruppe og bad bagved køkkenet. Planen har ind
gang gennem spisekøkkenet, hvilket maa siges at
være uheldigt, ihvertfald er det en ordning, der vil
være upopulær. løvrigt behøvede planen ikke at
ændres fordi man lagde en forstue foran spiseplad-
sen. Mange af ovennævnte forslag har meget smaa
husdybder, helt ned til 7,50 m, og vil sikkert af
den grund have svært ved at vinde indpas, ihvert
fald foreløbig. Opholdsstuen i disse nævnte planer
er en gennemgangsstue og kan forsaavidt karakteri
seres som centralstue, eftersom de andre rum har ad
gang fra den, ganske vist i nogle tilfælde gennem
en forbindelsesgang. Centralstue i mere udpræget for
stand findes i sin mest yderliggaaende form i for
slag 70, hvor den er en slags hotelhal, yderligere
formet som en veranda, et sted, hvor man mødes i
forbifarten, medens alt hjemliv maa formodes at fore-
gaa inde i de enkelte værelser.
Blandt mere moderate forslag i samme retning kan
nævnes det ogsaa i konstruktiv henseende meget
smukke forslag 148, hvor iøvrigt hvert værelse har
et skabs- og haandvaskesystem, som det kendes fra
studenterkollegier og funktionærbygninger med midt
korridor. Forslag 123 viser en interessant variation
indenfor denne gruppe. Kamrene har sengepladser i
dybden af rummene, og den forreste del, der ligger
fremme i lyset ved altan og karnap, kan ved skyde
døre slaas sammen til en legestue for børnene og
danner sammen med den lille opholdsstue et stort
centralrum.
Forslag 89 er ligeledes en smuk løsning indenfor
samme gruppe, men den ligger til en vis grad uden
for programmet, idet typen maa karakteriseres som
en 4 værelsers lejlighed. Ogsaa i dette forslag er der
ligesom i det forannævnte en haandvask for hver
person, hvad der er bemærkelsesværdigt. De fleste af
de konkurrerende maa vist siges at have for ringe
sanitetsinstallationer. Selvfølgelig vanskeliggør øk o
nomien gennemførelsen af helt tilfredsstillende løs
ninger paa dette omraade, men vi maa alligevel
begynde at bevæge os henimod mere omfattende hy
giejniske indretninger. Efterhaanden som Hver per
son faar sit kammer eller børnene parvis sorteres
efter køn, maa de ogsaa kunne vaske sig hver for
sig. Forslagene 63 A og B, der har en slags paaklæd-
ningsrum, beskæftiger sig lidt med disse problemer,
som fremtidens typer utvivlsomt i højere grad vil
tage op til behandling.
Et interessant arbejde indenfor grupper med central
stue er forslaget 131, der viser en metodisk under
søgelse af fordelene ved stor eller lille husdybde,
idet der stadigvæk arbejdes med rumelementer, be
stemt af henholdsvis een eller to sengelængder.
Et andet metodisk bearbejdet forslag er 49, hvor den
østvendte side af huset er inddelt udelukkende i
smaa rum, og planerne er variable efter antallet af
disse kamre. Beskrivelsen til forslaget indeholder en
interessant undersøgelse over typedannelser og op
bygningsmuligheder efter dette princip. Forslaget
har iøvrigt en opdeling, der sikkert vil være over
ordentlig populær og som deler kamrene i en grup
pe, der har adgang fra forstuen, og som eventuelt
kan fremlejes, og en gruppe (for familien) med ad
gang fra opholdsstuen. Det er dog formentlig en
svaghed ved dette forslag, at kamrene ikke svarer til
2 sengelængder, hvilket kunde lade sig gennemføre
inden for normal husdybde, ligesom det er uheldigt,
at altanerne er symmetriske og har front mod hin
anden.
Blandt de planer, hvor der er arbejdet med en klar
konstruktiv kærne, som er konstant ved den videre
udformning, er det præmierede forslag 52, der har
tværgaaende bærende skillerum, gennemført med
samme afstand, og bad, køkken og trappe ordnet i
en gruppe, der gentages uforandret. Et andet smukt
exempel i samme retning er forslag 42, hvor der
ved at vende trappen er skabt en rektangulær kon
stant kærne. Mere spidsfindig og ualmindelig er for
slag 37, hvor den samme kærne dannes af et kile
formet element, hvad der øjensynlig vanskeliggør
den øvrige planudformning.
Ved en parallelforskydning, en zig-zagbebyggelse, er
der, foruden i første-præmieforslaget, naaet smukke
resultater i forslag 150, hvor forskydningen er saa
stor, at køkkenet med sidelys kan indskydes foran
soverummene, hvad der giver overordentlig velfor
mede og smukt belyste rum, ligesom denne bygge
form giver mulighed for anbringelse af isolerede og
ugenerte altaner. Forslag 92 har mange ligheder med
ovennævnte plan, badet er dog placeret lidt uhel
digt for soverummene, og køkkenets form er ihvert
fald i den type, hvor det ikke har gavlvindue, lidt
tvivlsom.
A f mere specielle typer skal lige nævnes de, der er
sammenbygget i mere komplicerede former, f. ex. T
eller + form. De er dyre og fordelene ikke ind
lysende.
Det samme gælder sidegangstyperne, hvoraf der kun
var et par enlige exemplarer, og de toetagetyper,
blandt hvilke forslag 147 er et meget fortræffeligt
exempel. De sparer lidt gangareal og kan klare sig
med mindre etagehøjde, men fordrer til gengæld
større kubikindhold end eenetages typer. De er
morsomme og smukke, men desværre dyre. Der burde
dog bygges et par stykker af dem.
Men alle disse specielle typer ligger i periferien af
opgaven. Det var typerne med de mange kamre, pla
ceret i huse indenfor gennemførlige tekniske og
økonomiske rammer, der var opgaven, og det er og
saa der, resultaterne er naaet.
K A Y FISKER.
101