49 / 131
45
stalt hun da ogsaa paa sine gamle Dage skal være
endt.
Lige fra Stenhuggerhuset og op til Blaagaards-
gade langs »de smaa Alléer« gik Blaagaardsvejen.
Her laa først bl. a. en lille een-Etages-Pavillon med
Kvistetage, som stammede fra Lystslottets Tid, og
ved Slotsgade stod ligesom i Paludans Dage de to
Stenpiller, der tidligere dannede Hovedindkørselen
til Blaagaard; disse Piller var meget store og kro-
nedes af en Gesims med en svær Jernkugle, og de
var indbyrdes forbundne med en Jernstang.
Blaagaards Hovedbygning var i
Wroblewskis
Da
ge kun Rester uden Tag, Vinduer og Døre, og paa
begge Sider laa der en lavere Tilbygning, der endnu
var beboelig; i den ene boede en Lysestøber, i den
anden Nørrebros gemytlige Politiassistent
Garborg,
der var bekendt for sine lystige Indfald og Historier.
Naar man hører, at det stolte Blaagaard i 30’erne
stod som en Ruin, rettere maaske en Brandtomt,
kommer man ganske naturligt til at tænke paa den
sidste straalende Historie, det gamle Lystslot op
levede.
En Bagermester
Schur
havde nemlig købt Ho
vedbygningen og omskabt den til et Pantomime-
theater,
det første Nørrebros Theater
altsaa. I 1827,
da
Pettoletti
brød med det oprindelige
Kuhn-Price-
slce
Selskab paa Vesterbro, lejede han Nørrebros
Theater af Bageren og engagerede hertil den ud
mærkede engelske Linedanser og Mimiker
Joseph
Lilin
(udtales
Levin
) og hans to ualmindelig yndige
Døtre
Rosa
og
Flora,
der gjorde fænomenal Lykke
ved deres Optræden. Kort efter blev
Luin
dog uenig
med
Petoletti,
og han og Døtrene drog ad Vesterbro
til og lod sig engagere af
Price;
Resultatet heraf blev
det fornøjelige, at
Rosa
blev gift med
James Price,
Flora
med
Adolph Price,
og de blev derigennem
Stammodre til den store Price’ske Kunstnerslægt.