50 / 131
4(5
Mindre fornøjelig var imidlertid denne Udvan
dring for
Pettoletti,
der kæmpede en fortvivlet Kamp
for Tilværelsen ude paa Nørrebros Theater; men
der skete dog det i dansk Theaterhistorie højst
mærkværdige, at
Pettoletti
i sin Vaande søgte Kon
gen
0111
Tilladelse til at lade opføre smaa tyske —
og senere ogsaa danske Vaudeviller paa sit Theater,
og han fik den. Dette betyder hverken mere eller
mindre end, at vi her fik
det første offentlige dan
ske Privattheater,
og at det Kongelige Theaters Ene
ret til at opføre Skuespil paa Københavns Grund
endelig er brudt; hvilken Betydning Privattheatrene
har haft for vor kulturelle Udvikling siden, behøver
ikke at paavises.
Luins
boede, medens de optraadte
her ude, hos
Wroblewskis
Bedstefader, Voksdugs-
fabrikør
Schorn,
der ejede en Parcel af Blaagaard,
det nuværende Nørrebrogade 49.
Dette Nørrebros Theaters Saga blev dog kun kort;
thi d. 14. April 1833 brændte det, og det er Resterne
af det, altsaa af det gamle Blaagaard,
Wroblewski
husker at have set i sine tidligste Drengeaar.
Petto
letti
drog til Vesterbro og grundede Vesterbro Thea
ter, hvorved han for stedse glider ud af Nørrebros
Historie.
Otto Wroblewskis
Fader, Stempelpapirforvalter,
Etatsraad
Johan Daniel Wroblewski,
ejede i Søn
nens Drengeaar en Parcel af Blaagaard, og derfor
kan
Otto W.
maaske bedre end nogen anden give
Billeder her ude fra.
En af Fordelene ved at eje noget af Blaagaards
Grund var for øvrigt, at man havde Nøgle til Stierne
langs Sortedams- og Peblingesøen, som ikke var til
gængelige for almindelige dødelige.
Naboparcellen ejedes af en Assessor
Koop,
der
hyppig lejede sin Ejendom ud til forskellige Sel
skaber af fornøjelig Art, saaledes til det borgerlige
Fornøjelsesselskab »Holbergs Minde«, hvis muntre