13 / 395
DEN DANSKE LANDMANDSBANK,
HYPOTHEK- OG VEKSELBANK
I
Foraaret 1871 kom den bekendte Postmand, daværende Fuldmægtig i General
direktoratet,
Joseph Micliaelsen
og daværende Professor i Nationaløkonomi ved Uni
versitetet
N. C. Frederiksen
ind paa den Tanke at søge oprettet en Bank, hvis For
må al skulde være at yde Støtte til Landbrugerne i Nordsjælland under de da her
skende trykkede Forhold for Landbruget. De udarbejdede en Plan for en saadan
Bank, hvis Grundkapital tænktes sat til
1/2
Million Bigsdaler, og livis Opgave opfat
tedes som saa udpræget filantropisk, at i alt Fald en Del af dens Arbejde tænktes
udført gratis, omtrent i Smag med Studentersamfundets senere iværksatte Betslijælp
for Ubemidlede.
Imidlertid lykkedes det ikke de to Ophavsmænd at vinde Tilslutning for deres
Tanke eller rejse de til dens Iværksættelse fornødne Midler; den maatte opgives.
Men under Arbejdet for dette mere begrænsede Projekt havde de faaet det Indtryk,
at der snarere var Stemning for Oprettelsen af en stor, forretningsmæssig ledet Bank,
og de gav sig da til at udarbejde nye Planer for en saadan Bank med
6
Millioner
Bigsdalers Grundfond; denne Bank skulde ikke alene drive Vexeldiskontering og
andre sædvanlige Bankforretninger, men — i Overensstemmelse med en Yndlings-
tanke lios Professor Frederiksen — tillige virke som Hypothekbank, saaledes at
der gennem den kunde gøres La an i fast Ejendom i en anden Form end gennem
Kreditforeningerne, nemlig baseret paa Udbetaling af Laanene i Kontanter og uden
solidarisk Ansvar for Laantagerne. Da den saaledes paatænkte Bank vilde komme
til at staa i særligt Forhold til Landbruget, idet Hypotheklaanene navnlig tænktes
anbragte i Landejendomme, fastholdt Planens Fædre det samme Navn for deres
nye Plan, som de havde givet dens Forgænger, nemlig
Landmandsbanken.
Aabenbart var Øjeblikket slet ikke ilde valgt til Oprettelsen af et nyt stort Bank
institut. Thi i den Opgangsperiode, der begyndte i Treserne og bragte en betydelig
Udvikling i alle Landets Erhvervsgrene, maatte der nødvendigvis føles Trang til en
Forøgelse af Pengeinstitutternes Antal; der fandtes den Gang i Hovedstaden, foruden
Nationalbanken, kun Privatbanken, Kjøbenhavns private Laanebank og Industriban
ken, og i Provinserne var der i Tidsrummet 1858—70 kun oprettet en eneste ny
Bank. Men trods dette maatte de to Stiftere gøre den Erfaring, at det ikke lod sig
gøre her i Landet at rejse en saa betydelig Kapital som
6
Millioner Bigsdaler, eller
i hvert Fald formaaede de ikke at rejse Beløbet. De maatte søge Hjælp, hvis de
vilde naa deres Maal.