9 / 395
K J Ø B E N H A V N
3
saaledes alt tydede godt, blev der umiddelbart efter rettet en Række nærgaaende
Angreb paa Styrelsen fra en af Foreningens Stiftere, og da disse Angreb fortsattes
med stigende Heftighed gennem de følgende Aaringer, foranledigede Direktionen
tilsidst en offentlig Undersøgelse anstillet i Marts 1855. Dennes Resultat faldt saa
ledes ud, at Ledelsen derigennem fik den stolteste Oprejsning.
Ved Loven at 19. Februar 1861 standsede Lovgivningsmagten Dannelsen af nye
Foreninger i Henhold til Loven af 1850, men gav til Gengæld de bestaaende Kre
ditforeninger en stor Lettelse, nemlig Indførelsen af
Serier,
saaledes at det solida
riske Ansvar kun omfatter de Interessenter, der hører til den samme Serie eller Af
deling, hvilken altsaa paa en Maade kommer til at danne en Forening indenfor
Foreningen med egne Panteforskrivninger og egne Obligationer.
»Østifterne« benyttede strax denne Bestemmelse, lod de indtil den 31. Marts 1862
indtraadte Medlemmer danne en 1. Serie, som dermed afsluttedes, hvorefter ny til
trædende Medlemmer skulde organiseres i nye, selvstændige Serier med en Hoved
stol af mindst 10 Mill. Kr.
Foreningens 1. Serie havde ved sin Slutning ydet Laan til Beløb af 28,4 Mill.
Kr. — Foreningens 2. Serie sluttedes den 31. Marts 1871, altsaa efter 9 Aars Forløb,
med en samlet Laanesum af 26,3 Mill. Kr, hvorimod den 3. Serie kun blev 4 Aar
gammel paa Grund af Møntforandringen; den afsluttedes den 31. Marts 1875 med
23,2 Mill. Kr.
Foreningens 4. Serie sluttedes den 31. Marts 1884 med et Laanebeløb af ialt 64
Mill. Kr. Hermed var Udlaanenes samlede Hovedstol naaet op til den enorme
Størrelse af 122
,3
Mill. Kr. Dette muliggjorde en forholdsvis billigere Administration,
og Medlemsbidraget hertil blev derfor ved Aabningen af 5. Serie for denne nedsat
til 16 Øre aarlig pr. 100 Kr. Hovedstol (oprindelig 25 Øre). En endnu større og be
tydningsfuldere Forskel mellem den nye og de ældre Serier var dog den, at Medlem
mernes aarlige Ydelse for 5. Series Vedkommende nedsattes fra 5 % (4 % Rente
+ 1 % Am.) til 47
2
°/0
og altsaa blev V
2
°/o lavere end for de tidligere Serier. Den
ordinære Amortisationstid, der hidtil havde været ca. 46 Aar, blev derved forlænget
til ca. 64 Aar.
Den nye Series 4% Obligationer aabnede med en Børskurs af 94 V2, men i 1886
naaede alle Serierne op i Pari og endog derover. Disse og de nærmest følgende Aar var
en Pengerigelighedens Periode, hvori Kapitalen forsigtig trak sig saa meget som muligt
bort fra Erhvervslivet, der led under daarlige Tider, og søgte solide rentebærende
Papirer, selv til lavere Rente end tidligere almindeligt. Under disse Omstændigheder
blev det ikke alene muligt at nedsætte Obligations-Renten, men ogsaa yderligere at
forlænge Amortisationsperioden uden at trykke Kurserne. Denne Situation benyttedes
da i Januar 1887 til i 5. Serie at oprette en ny Afdeling, hvori Renten kun blev 37
2
% og Ydelsen 4 % aarlig, saa at Amortisationstiden blev ca. 69V
2
Aar.
Naar man genkalder i Erindringen, at Amortisations-Institutets oprindelige Me
ning og Maal var at faa den paa en Ejendom hvilende Pantekredit afviklet i et
Tidsrum, der svarer til den normale Levealder, maa det vel indrømmes, at man
unægtelig herved var kommen betænkelig nær op til »Støvets Aar«. Men i Slutnin
gen af 80erne var det økonomiske Tryk, der hvilede paa Landejendomsbesidderne,
saa knugende stærkt, at det er forstaaeligt, man fra disses Side paa alle Omraader
søgte at skaffe sig Lettelser og Lempelser uden Henblik paa en fjernere Fremtid,
—&»Synd mod Nutiden er Dødssynd«, har jo Bismarck en Gang sagt.