7 / 395
KREDITFORENINGEN AF GRUNDEJERE
I DE DANSKE ØSTIFTER
»Ce fut sous le règne de Frédéric I I«
..............
D
e t
var i Frederik den Stores Dage — saa eventyrlig simpelt begynder Kredit
foreningernes Historie. Og som man rigtig har sagt: er det i Virkeligheden
ikke et Eventyr, at da efter Syvaarskrigen Preusserkongen med Sorg maatte se sit
Lands Agerbrug forarmet, ja, se det i sit kære, omstridte Schlesien staa helt blottet
for Besætning, Avlsredskaber og Afgrøde, saa bringer en skønne Dag en ellers ube
kendt Købmand ham en nem lille Plan, hvorved man med eet eneste lykkeligt
Greb, som i en Haandevending, kan lede Kapitalens frugtbargørende Strøm ind i
Landbrugets Bedrift, — Kongen udfører den hurtigt og resolut, det øvrige Fastland
følger efterhaanden hans Exempel, og godt og vel et Hundredaar efter er benved
en Snes Milliarder af Evropas Jordværdi paa denne eller ganske tilsvarende Maade
mobiliseret til lige Gavn for Jordbrugere og Kapitalister.
Biiring hed hin Købmand, man ved saa at sige intet mere om ham. Men hans
Tanke har til Gengæld vundet en Verdens-Succès, saa genial den er: paa Solidaritets-
Ansvarets brede Sikkerheds-Basis at skabe et Værdipapir med Vexlens Afsættelighed.
Det er Ejendomsbesidderne, der selv rejser Laanene, men i Forening, ved under
eet at stille deres Ejendomme til Sikkerhed for de Laan, de enkelte Medlemmer
modtager, og netop derved sættes man i Stand til, i Stedet for det individuelle
Pantebrev, hvis begrænsede Sikkerhed kun F'aa kan bedømme, at byde Laangive
ren (Kapitalisten) Ihændehaver-Obligationen, hvis almene og saa at sige ubegrænsede
Sikkerhed Enhver kan bedømme, — Prioriteten i Enkeltmands-Ejendommen er af
løst af Børspapiret, som daglig kan skifte fra Haand til Haand, Grundværdien har
faaet sit Omsætnings-Repræsentativ, sit
»Papir«
-Udtryk.
Herhjemme lagde Nationaløkonomen A. F. Bergsøe i et i 1839 udgivet Skrift:
»Motiveret Udkast til en Kreditforening for danske Grundbesiddere« et omhyggeligt
bearbejdet Materiale fra andre Steders Erfaring saa klart frem, at Vejen, der skulde
betrædes, dermed laa aaben, afstukken og farbar: man havde kun at vandre den.
Dette er Bergsøes uvisnelige Fortjeneste, og han fortjener derfor i Sandhed at kaldes
de danske Kreditforeningers Fader.
Bergsøe var Sekretær ved Landmandsforsamlingen i Banders 1846, her førte
han Tanken frem, og det vedtoges at fremme Sagen, men da man ønskede Stats
hjælp hertil, strandede den foreløbig paa Kollegiernes Modstand og kom først tlot
efter den fri Forfatnings Indførelse. Under de da genoptagne Overvejelser fattede