155 / 395
K J ØBENHAVN
149
gik paa en ligesaa billig som prunkløs Maade: B ram se n og H v id t lejede sig nem
lig et Væielse i daværende Hotel Royal og tog der personlig imod Aktietegningen.
Da 1278 Aktier à 2000 Kr. var tegnede, sluttedes der. Udgifterne ved Selskabets Op
rettelse og indtil Kontorets Aabning beløb sig overhovedet til ialt kun 500 Rdl., saa
til moderne »Griinder«-Salærer blev der intet udgivet.
Den 20. Janua r valgte de 12 Indbydere Bramsen til Direktør — forøvrigt med
en saa beskeden Begyndelsesgage, at den i Modsætning til hans tidligere Aarsindtægt
ved udenlandsk Assurance-Agentur betød et ligefremt Tab. Men for Bramsen var
det i første Række
Sagen
om at gøre, og i sin Iver for det nye Foretagende fandt
han da ogsaa virksom Støtte i d’Hrr. Blom, Hvidt, Kayser, Linnemann, Puggaard
og Steen, der s. D. valgtes til Kontrolkomité. — Den 16. April 1864 begyndte der
efter Virksomheden.
»Nye danske«, som Navnet snart lød Mand og Mand imellem, var det første
Selskab herhjemme, der benyttede den nu saa almindelige og velbekendte, men den
Gang forholdsvis nye Form for Risikoens Spredning: gennem Reassurance eller Gen
forsikring i Henhold til »faste« eller obligatoriske Reassurance-Kontrakter. Denne
forsigtige Forretningsførelse medfører naturligvis med Nødvendighed, at et Selskabs
egne Indtægter forringes med Genforsikrings-Præmiernes Beløb. Og da Bestyrelsen
desuden, for at styrke det unge Foretagende, i de første to Aar som Præmiereserve
for den ved Aarets Udgang løbende Risiko overførte den fulde Præmie til det føl
gende Aar, i Stedet for den til den tilbagestaaende Forsikringstid svarende Del af
Præmierne, blev der for Aarene 1864 og 1865 intet at udbetale til Aktionærerne i
Overskud, saa de maatte nøjes med simpel Rente af de indbetalte Beløb. Herved
følte ikke faa af dem sig skuffede, og i 1866 maatte der endog indkaldes en extra-
ordinær Generalforsamling for at tage Beslutning om Selskabets Opløsning eller
Fortsættelse. Da imidlertid det efter Statuterne nødvendige Stemmeantal for en Op
løsning ikke blev naaet, forblev Selskabet bestaaende, — Eftertiden har tilfulde vist,
med hvor stor Ret! Forøvrigt bragte nu ogsaa ydre Omstændigheder Medbør: i det
nævnte Aar (1866) maatte en større gensidig Assurance-Forretning for Nørrejyllands
og Siesvigs Købstæder likvidere, og »Nye danske« fik dermed Fodfæste i Jylland,
hvorved Kundekredsen betydelig udvidedes. Da dertil kom, at Brandskaderne var
moderate, kunde der saavel i 1866 som i de følgende 4 Aar i Bente og Udbytte for
hver 100 Kr. Indbetaling fordeles henholdsvis 12, 24, 14, 30 og 14 Kr.
I 1867 begyndte Selskabet at gøre Forretninger i Udlandet og sluttede i 1869 en
Kontrakt med det amerikanske Selskab »
The Home
« i New York om Overtagelse at
Reassurancer for dette i de Forenede Stater. Herved blev »Nye danske« ramt af den
navnkundige Ildebrand i Chicago 1871. Hvor beskeden end det danske Selskabs
Andel var, forholdsmæssig set, saa var Tabet dog saare føleligt : 180,000 Kr. paa 102
forskellige Policer! Herved opslugtes den hidtil opsparede Reservefond helt og hol
dent, og desuden udviste Balancen et Minus paa 133,000 Kr.
Dog i det lange Løb, tør man paastaa, bragte denne Genvordighed i Virkeligheden
Lykke med sig: det var, som Chicggo-Luerne »optændte« de danske Aktionærers
Villie til netop nu at blive ved og holde ud — det besluttedes under almindelig Til
slutning, at der hverken skulde udbetales Udbytte eller Tantième at kommende Aars
Overskud, førend Underbalancen var fuldt dækket og desuden et Beløb, svarende
til 10 % af Aktiekapitalen, henlagt til Reservefonden. Og efter dette Program arbej-