Previous Page  153 / 395 Next Page
Information
Show Menu
Previous Page 153 / 395 Next Page
Page Background

NYE DANSKE

BRANDFORSIKRINGS-SELSKAB

S

om

andetsteds skildret i dette Værk, fik det gamle kjøbenhavnske Brandassu-

rance-Kompagni ved Octroien af 24. Maj 1843 kongelig Bekræftelse paa sin da

65aarige Eneret til at modtage Forsikring af Løsøre mod Ildsvaade i Danmarks Ho­

vedstad. Til dette enestaaende Privilegium — i det øvrige Land bestod intet tilsva­

rende Monopol — knyttede der sig mærkeligt nok ingen Pligt for Kompagniet til at

tegne enhver Assurance, der tilbødes det. Ifølge Octroiens § 18, saaledes som denne

fortolkedes af Domstolene, kunde Kompagniet frit vælge og vrage mellem de dem

tilbudte Risikoer, og først naar — efter megen Omstændelighed — en Risiko var

bleven afvist, kunde der af Vedkommende tegnes E'orsikring andetsteds, altsaa i Ud­

landet. Saaledes var i hvert Fald

Retsstcindpunktet,

hvis Gennemførelse i Praxis

simpelthen vilde have ført til, at Varer og Effekter i den lange Tid, der altid hengik

fra Assurance-Begæringens Indgivelse til dens Antagelse eller Afvisning, var komne

til at henligge uassurerede. E'ølgen af disse Tilstande var ganske naturligt, at Forsik­

ringen af disse paa Hjemstedet »vragede« Risikoer blev uforholdsmæssig dyr i uden­

landske Selskaber — saa meget mere som man for Sikkerheds Skyld maatte med­

assurere Mulkten for den i selve Forsikringens Tegning liggende »Brøde«.

Hertil kom, at da Kompagniets Virksomhed var indskrænket til »Kjøbenhavn«

i snævreste Begreb o: Kjøbenhavn indenfor Voldene, altsaa et tæt bebygget og for­

holdsvis brandfarligt Forsikringsfelt, var det langt mere udsat for store Tab end

Selskaber, der som de Heste udenlandske havde deres Risiko fordelt over hele Ver­

den — og den Sikkerhed, det bød, var derfor i og for sig ikke uomtvistelig. Ved

Udgangen af 1859 var Kompagniets Forsikringssum 27% Mill. Rigsdaler og dets Ga­

rantimidler ikke fuldt 1 Mill. Rigsdaler, hvad der under de daværende højst mid-

delmaadige Brandslukningsforhold og med de mange Bindingsværks-Huse paa det i

sig selv saa begrænsede Eorsikringsomraade ikke netop svarede til Kompagniets

Valgsprog: »Rolig og tryg«.

Reassurance

var man endnu ikke naaet til, — tværtimod

havde Kompagniets Direktion allerede i 1818 forkastet dette System!

Under disse Omstændigheder satte i Sommeren 1860 en Kreds af ansete Borgere

sig i Bevægelse for at faa Monopolet omstyrtet og derved Grunden ryddet tor et

Brandforsikringsforetagende i moderne Stil. Grosserer L. B ram se n , som længe

havde beskæftiget sig med Assurancevæsen og derved vundet sig god Indsigt deri,

var Sjælen i Bevægelsen. Om ham sluttede sig Mænd som D. B. Ad ler, H. D. Fa-

b r ic iu s , H. P. H a n s e n ju n r ., Har. K ayser, M o ritz G. M e lch io r, V. R o the , E.

S c h je r n og A d o lp h S teen m. il. — som man vil se: lutter gode Nationalliberale,