NYE DANSKE
BRANDFORSIKRINGS-SELSKAB
S
om
andetsteds skildret i dette Værk, fik det gamle kjøbenhavnske Brandassu-
rance-Kompagni ved Octroien af 24. Maj 1843 kongelig Bekræftelse paa sin da
65aarige Eneret til at modtage Forsikring af Løsøre mod Ildsvaade i Danmarks Ho
vedstad. Til dette enestaaende Privilegium — i det øvrige Land bestod intet tilsva
rende Monopol — knyttede der sig mærkeligt nok ingen Pligt for Kompagniet til at
tegne enhver Assurance, der tilbødes det. Ifølge Octroiens § 18, saaledes som denne
fortolkedes af Domstolene, kunde Kompagniet frit vælge og vrage mellem de dem
tilbudte Risikoer, og først naar — efter megen Omstændelighed — en Risiko var
bleven afvist, kunde der af Vedkommende tegnes E'orsikring andetsteds, altsaa i Ud
landet. Saaledes var i hvert Fald
Retsstcindpunktet,
hvis Gennemførelse i Praxis
simpelthen vilde have ført til, at Varer og Effekter i den lange Tid, der altid hengik
fra Assurance-Begæringens Indgivelse til dens Antagelse eller Afvisning, var komne
til at henligge uassurerede. E'ølgen af disse Tilstande var ganske naturligt, at Forsik
ringen af disse paa Hjemstedet »vragede« Risikoer blev uforholdsmæssig dyr i uden
landske Selskaber — saa meget mere som man for Sikkerheds Skyld maatte med
assurere Mulkten for den i selve Forsikringens Tegning liggende »Brøde«.
Hertil kom, at da Kompagniets Virksomhed var indskrænket til »Kjøbenhavn«
i snævreste Begreb o: Kjøbenhavn indenfor Voldene, altsaa et tæt bebygget og for
holdsvis brandfarligt Forsikringsfelt, var det langt mere udsat for store Tab end
Selskaber, der som de Heste udenlandske havde deres Risiko fordelt over hele Ver
den — og den Sikkerhed, det bød, var derfor i og for sig ikke uomtvistelig. Ved
Udgangen af 1859 var Kompagniets Forsikringssum 27% Mill. Rigsdaler og dets Ga
rantimidler ikke fuldt 1 Mill. Rigsdaler, hvad der under de daværende højst mid-
delmaadige Brandslukningsforhold og med de mange Bindingsværks-Huse paa det i
sig selv saa begrænsede Eorsikringsomraade ikke netop svarede til Kompagniets
Valgsprog: »Rolig og tryg«.
Reassurance
var man endnu ikke naaet til, — tværtimod
havde Kompagniets Direktion allerede i 1818 forkastet dette System!
Under disse Omstændigheder satte i Sommeren 1860 en Kreds af ansete Borgere
sig i Bevægelse for at faa Monopolet omstyrtet og derved Grunden ryddet tor et
Brandforsikringsforetagende i moderne Stil. Grosserer L. B ram se n , som længe
havde beskæftiget sig med Assurancevæsen og derved vundet sig god Indsigt deri,
var Sjælen i Bevægelsen. Om ham sluttede sig Mænd som D. B. Ad ler, H. D. Fa-
b r ic iu s , H. P. H a n s e n ju n r ., Har. K ayser, M o ritz G. M e lch io r, V. R o the , E.
S c h je r n og A d o lp h S teen m. il. — som man vil se: lutter gode Nationalliberale,