I. H. R U B E N S F A B R I K E R
Forretningsmand arbejder for
Fortjenestens
Skyld, - og kan Maalet for ham i et
givet Tilfælde naaes billigere og bekvemmere ved
selv
at lade en Vare fabrikere
end ved at importere den fra Udlandet eller købe den hos andie i Indlandet, saa
bliver han Fabrikant.
Og da det stadig for ham drejer sig o rn a t faa det rette Fo r
hold mellem Drifts-Omkostninger og Salgs-Udbytte, og han hin tig faai i egnet ud, at
dette i hans Fabrikant-Virksomhed først og fremmest afhænger af Teknikens Fu ld
kommenhed. — saa følger han paa dette Omraade rask og resolut med ethvert
Fremskridt. Og denne Virksomhed er han ovenikøbet frimodig nok til at finde ha r
sin Værdighed i sig selv, ja end ikke er blottet for
Samfunds-»
Fortjeneste«; thi
just som den Forretningsmand, han er, veed han af egen Iagttagelse og Erfaring, at
det kun er ved at træffe sine Kunders Smag og betjene dem paa bedste og billig
ste Maade, at han naaer selv at skabe sig en ordentlig Fortjeneste, og det slaar
ham da naturligt nok, at fra et Samfundsstandpunkt maatte han som Producent
overfor Forbrugerne bære sig — akkurat ligesaadan a d !
Naar han saa rigtig
har
tjent Penge, ja, saa kan godt hans Haand aabne sig
gavmildt og godgørende. I
Forretningsmands
-Typen kan
Mennesket
just saa udmær
ket godt komme fuldt ud til sin Ret, naar, vel at mærke, Forretningen
først er gjort,
og det saa gælder
0111
, at Fortjenesten skal
bruges.
Det er kun, naar der er Tale
om, den skal
indvindes,
at han er saa velsignet fri for Stemningsindskydelser og ly
risk Udenomssnak.
Netop i denne Stil var Bernhard Ruben. Intet pekuniært Offer var ham for stort,
naar det gialdt af fremme den Virksomhed, som han ofrede alle sine Kræfter og
Evner, og som han omfattede med en aldrig svigtende Energi og Interesse. Det
gjaldt for ham, som vi have set, det gjaldt for Theodor Suhr, at han med hele sin
Sjæl hang ved
Firmaet,
ved
Huset,
og at det var for
dettes
Hæder og Fremgang, ikke
for sin egen snævre personlige Fordel, at han arbejdede, rastløs og utrættelig, fra
Morgen til Aften. Og just derved foregik han sit Personale med det gode Exempel:
stillede han end store Fordringer til sine Underordnede, saa havde de dog altid
Følelsen af, at de største Fordringer, det var dem — han stillede til sig selv.
Med ham tik derfor Firmaet frisk Blod og ny Kraft; med Liv og Sjæl gik
han op i sin Gerning: at omskabe den gamle Forretning efter fuldt ud moderne
Monster, tage den nyeste Teknik i sin Tjeneste og søge dristig ned til de brede
Lags Købeevne tor at faa fast Bund i en efter vore smaa Forhold virkelig Masse
produktion og Masseafsætning.
I 1868 blev han ved Faderens Død Eneindehaver af Firmaet, og nu gik det
lask fremad med Udvidelser og Forbedringer, saa der snart blev for snævert inde
i den gamle Gaard i Kronprinsessegade. Da saa Væveriet paa Rolighedsvej i 1876
blev ødelagt ved en stærk Ildebrand, greb han resolut Lejligheden til en gennem-
gribende Om- og Nybygning af den hele Virksomhed:
Væveriet
blev genopført i fuldt
ud moderne Skikkelse og forsynet med de nyeste Maskiner, der kunde skaffes, og
samtidig blev saa hele Fabrikationen inde i Kronprinsessegade, Farveriet og Appre-
tur-Anstalten, flyttet ud til og forenet med Væveriet paa Rolighedsvej, hvor det store
1aac^e stiax
8
av rimlig Plads og tillige aabnede rigelig Adgang til fremtidige
m e sei — hvad der vil komme Aaret i Aar, 1904, særlig til Gode som Mærke-
aar
1
de Rubenske Fabrikers Historie!
Eltei saaledes paa bekvem og naturlig Vis at have faaet samlet hele Fabrika




