Previous Page  190 / 395 Next Page
Information
Show Menu
Previous Page 190 / 395 Next Page
Page Background

I. H. R U B E N S F A B R I K E R

Forretningsmand arbejder for

Fortjenestens

Skyld, - og kan Maalet for ham i et

givet Tilfælde naaes billigere og bekvemmere ved

selv

at lade en Vare fabrikere

end ved at importere den fra Udlandet eller købe den hos andie i Indlandet, saa

bliver han Fabrikant.

Og da det stadig for ham drejer sig o rn a t faa det rette Fo r­

hold mellem Drifts-Omkostninger og Salgs-Udbytte, og han hin tig faai i egnet ud, at

dette i hans Fabrikant-Virksomhed først og fremmest afhænger af Teknikens Fu ld ­

kommenhed. — saa følger han paa dette Omraade rask og resolut med ethvert

Fremskridt. Og denne Virksomhed er han ovenikøbet frimodig nok til at finde ha r

sin Værdighed i sig selv, ja end ikke er blottet for

Samfunds-»

Fortjeneste«; thi

just som den Forretningsmand, han er, veed han af egen Iagttagelse og Erfaring, at

det kun er ved at træffe sine Kunders Smag og betjene dem paa bedste og billig­

ste Maade, at han naaer selv at skabe sig en ordentlig Fortjeneste, og det slaar

ham da naturligt nok, at fra et Samfundsstandpunkt maatte han som Producent

overfor Forbrugerne bære sig — akkurat ligesaadan a d !

Naar han saa rigtig

har

tjent Penge, ja, saa kan godt hans Haand aabne sig

gavmildt og godgørende. I

Forretningsmands

-Typen kan

Mennesket

just saa udmær­

ket godt komme fuldt ud til sin Ret, naar, vel at mærke, Forretningen

først er gjort,

og det saa gælder

0111

, at Fortjenesten skal

bruges.

Det er kun, naar der er Tale

om, den skal

indvindes,

at han er saa velsignet fri for Stemningsindskydelser og ly­

risk Udenomssnak.

Netop i denne Stil var Bernhard Ruben. Intet pekuniært Offer var ham for stort,

naar det gialdt af fremme den Virksomhed, som han ofrede alle sine Kræfter og

Evner, og som han omfattede med en aldrig svigtende Energi og Interesse. Det

gjaldt for ham, som vi have set, det gjaldt for Theodor Suhr, at han med hele sin

Sjæl hang ved

Firmaet,

ved

Huset,

og at det var for

dettes

Hæder og Fremgang, ikke

for sin egen snævre personlige Fordel, at han arbejdede, rastløs og utrættelig, fra

Morgen til Aften. Og just derved foregik han sit Personale med det gode Exempel:

stillede han end store Fordringer til sine Underordnede, saa havde de dog altid

Følelsen af, at de største Fordringer, det var dem — han stillede til sig selv.

Med ham tik derfor Firmaet frisk Blod og ny Kraft; med Liv og Sjæl gik

han op i sin Gerning: at omskabe den gamle Forretning efter fuldt ud moderne

Monster, tage den nyeste Teknik i sin Tjeneste og søge dristig ned til de brede

Lags Købeevne tor at faa fast Bund i en efter vore smaa Forhold virkelig Masse­

produktion og Masseafsætning.

I 1868 blev han ved Faderens Død Eneindehaver af Firmaet, og nu gik det

lask fremad med Udvidelser og Forbedringer, saa der snart blev for snævert inde

i den gamle Gaard i Kronprinsessegade. Da saa Væveriet paa Rolighedsvej i 1876

blev ødelagt ved en stærk Ildebrand, greb han resolut Lejligheden til en gennem-

gribende Om- og Nybygning af den hele Virksomhed:

Væveriet

blev genopført i fuldt

ud moderne Skikkelse og forsynet med de nyeste Maskiner, der kunde skaffes, og

samtidig blev saa hele Fabrikationen inde i Kronprinsessegade, Farveriet og Appre-

tur-Anstalten, flyttet ud til og forenet med Væveriet paa Rolighedsvej, hvor det store

1aac^e stiax

8

av rimlig Plads og tillige aabnede rigelig Adgang til fremtidige

m e sei — hvad der vil komme Aaret i Aar, 1904, særlig til Gode som Mærke-

aar

1

de Rubenske Fabrikers Historie!

Eltei saaledes paa bekvem og naturlig Vis at have faaet samlet hele Fabrika