S_DeDanskeByerhvervITekstOgBillederKøbenhavnII

K J Ø B E N H A V N

videre deltog Banken som medvirkende eller delvis ledende ved et Utal af hjemlige

Transaktioner: Overtagelse af Statslaan, Tilvejebringelse af Kapital til større indu

strielle Anlæg eller Rhederiselskaber og den Mangfoldighed af Konverteringer af

Statens, Kommuners eller Institutioners Obligationer, som fandt Sted Firserne og

Halvfemserne igennem.

Af ganske særlig Betydning for Udviklingen her i Landet, og særlig for Hoved

staden, er Landmandsbankens Medvirken til Gennemførelsen af Kjøbenhavns Fri

havn. Den 11. April 1891 afsluttede Banken Overenskomst med Indenrigsministeriet

om Dannelsen af et Aktieselskab til Overtagelse af Frihavnens Drift. Ifølge denne

Overenskomst skulde Havnevæsenet afgive til Aktieselskabet hele Frihavnens Land-

og Vandareal i fuld Stand med Toldindhegning m. m. (Landarealet er 1 Million

Kvadratalen stort). Aktieselskabet derimod skulde nedlægge alle fornødne Jernbane

spor i Frihavnen, opføre Pakhuse, Skure, Administrations- og Toldbygninger, op

sætte Kraner o. a. Arbejdsmaskiner og sørge for elektrisk Belysning. Overskudet

skulde fordeles efter bestemte Regler; Aktieselskabets Kapital fastsattes til 4 Mill. Kr.

I November 1894 kunde Frihavnen aabnes for Driften, og allerede i 1897 kunde

Aktieselskabet give sine Aktionærer et Udbytte af 4 Procent. Det vigtige Anlæg var

lykkelig gennemført, og Kjøbenhavn var kommen i Besiddelse af en Havn, som ved

sin store Dybde, sin Frihed for Skibs- og Havneafgifter, sin lette Tilgængelighed og

fortræffelige Beliggenhed hører til de hedste Havne i Verden. At Anlæget ikke har

skuffet de Forventninger, der næredes til det, er bekendt nok; ikke mindre bekendt

er det, at den Skinsyge, der i nogen Tid gjorde sig gældende fra en Del af Forret

ningsverdenens Side paa den gamle Havns Vegne, forlængst er vegen for en almin

delig Forstaaelse af Frihavnens store Betydning for Kjøbenhavn og Danmark og for

et fælles Arbejde til dens bedst mulige Udnyttelse.

Den rivende Udvikling, som Den danske Landmandsbank har gennemgaaet siden

sin Oprettelse, vil klart afspejle sig gennem følgende Tal, der viser

Vexelafdelingens

Totcilbcilance

paa nedennævnte Tidspunkter:

31. December 1872... .. . Rd.

6,599,613.—

31.

1875... . .. Kr. 30,277,153.—

31.

1880... . . . — 45,282,961.—

31.

1885... . . . — 62,459,142.—

31.

1890...,.3 . — 92,372,214.—

31.

1895... . . . — 109,813,583.—

31.

1900... . . . — 137,182,189.—

31.

1903...

. . — 172,336,612.—

30. November 1904 ...,.. . — 174,239,594.-

Tillign opgives

Hovedsædets

Omsætning paa forskellige Tidspunkter:

i 1875 ................................ Kr. 461,993,256.-

i 1880 ................................ — 935,721,743.—

i 1885 ................................ —1,017,086,329.—

i 1890 ................................ — 1,444,156,986.—

i 1895 ................................ — 1,975,660,430.-

i 1900 ................................ —2,391,007,811.—

i 1903 ................................ —3,142,414,142.—