![Show Menu](styles/mobile-menu.png)
![Page Background](./../common/page-substrates/page0027.jpg)
AKTIESELSKABET
PRIVATBANKEN I KJØBENHAVN
1
1857 bliver Næringsfriheden indført i Danmark, og Øresundstolden ophæves —
i 1857 bliver Privatbanken stiftet, og
C. F. Tietgen
træder frem paa det offentlige
Livs Arena.
Aarhundredgamle Skranker for Handel og Omsætning brister og falder — men
i det samme faar man Midlerne og Manden til at skabe det Nye. Saa heldigt var
Landet for en Gangs Skyld.
Det er vanskeligt, næsten umuligt for en Nutids-Bevidsthed ret at forestille sig,
hvor langt vi endnu i 1857 var tilbage i Forretningsformer og Bankvæsen, og hvad
derfor Oprettelsen af en virkelig moderne Bank den Gang egentlig betød. Tietgen
har i sine Erindringer selv fremstillet Forholdene saaledes: Af betydelige Pengeinsti-
tuter existerede kun Nationalbanken. Dens Regler for Vexeldiskontering var disse,
at de Vexler, som ønskedes diskonterede, skulde være indleverede, ledsagede af
et ærbødigt Andragende, en Tirsdag eller Fredag Morgen inden Kl 10. Efter Kl. 2
fik man Besked paa, hvilke Vexler der var antagne, og de refuserede Vexler tilbage,
den næste Morgen Pengene. Undertiden antog Banken Halvdelen, undertiden kun
Ottendedelen af de indleverede Vexler — de fineste blev ofte vragede, fordi Direk
tionen gik ud fra, at Byens første Huse jo lettest kunde hjælpe sig selv. Principielt
udelukkede var Vexler paa Provinserne og Sverige-Norge. Med korte Vexler paa
Kjøbenhavn maatte man søge privat Bistand hos Kassereren. Som rentebærende
Indlaan modtoges kun offentlige Midler; Foliohavere fik ingen Rente af deres Penge,
men maatte tværtimod betale Gebyr til Banken og Nytaarsgratialer til dens Em-
bedsmænd. Folioanvisninger maatte kun lyde paa Mangefold af Hundrede Daler.
Lombardlaan ydedes kun paa danske Værdipapirer (Obligationer). Vexler paa
Hamborg var Nationalbanken vel altid Køber til, saavel korte som lange, men i sin
Eneraadighed over Kursen lod den denne svinge brat og stærkt op og ned, Varia
tioner paa
3/4
% fra Postdag til Postdag var ingen Sjældenhed, og vovede Nogen
at ville udtage Sølv af Banken for at skaffe sig billigere Remisse, blev han simpelt
hen anskuet som en Forbryder. Svenske Sedler modtoges kun 5 å
6
% under Pari.
Det var alle disse omstændelige og gammeldags Forhold, som Privatbanken
med ét Slag revolutionerede. Hovedstadens Købmænd fik en sikker, hastigt og
mundtligt handlende Diskontør og Køber af alle Slags Vexler, Forretningsfolks
Kassebeholdninger og flydende Kapitaler blev tagne til Forrentning som Indlaan
eller paa Folio, Anvisnings-Systemet lettedes og udstraktes til svenske Banker, uden