30 / 395
24
P R I V A T B A N K E N I K J Ø B E N H A V N
desuden Banken Lejlighed til paa forskellig Vis at yde den
danske
Stat Støtte, saa-
ledes ved Inddragningen af det 5 °/o dansk-engelske Laan samt ved Afslutningen af
den svævende Statsgæld (i Amsterdam), som det ved Hjælp af Bankens Forbindelser
og Indflydelse lykkedes Tietgen at tilvejebringe paa en Tid, da de politiske Forhold
gjorde enhver anden Form utilraadelig, og paa Vilkaar, som selv efter Fredens Slut
ning ikke blev opnaaede billigere.
Under disse Omstændigheder havde Banken allerede i Foraaret 1861 kunnet sætte
Foliorenten op til en hel Procent p. a. uden nogetsomhelst Fradrag, medens den samti
dig aabnede Adgang til Indlaan, betalbar paa Anfordring, mod en Forrentning af
2 °/0. Dernæst blev Aktiekapitalen i 1864, under selve Krigen, udvidet til det oprin
delig paatænkte Beløb af 4 Mill. Bdl., hvorved den udbudte Totalsum, 2 Mill. Bdl.,
overtegnedes med
x/2
Mill. Da de nye Aktier kunde udstedes til 110 °/o, hvoraf de
10 % blev henlagt til Beservefonden, kom denne derved op paa den anselige Stør
relse af 258,000 Bdl. (516,000 Kr.). Ved Slutningen af denne Periode var Indlaans-
midlerne voxede til c.
6
V
2
Mill. Bdl., medens Udbyttet i disse Aar svingede mellem
6
og
73U
%■
Tresernes Slutning betegner et Tidehverv i Bankens Historie, den jævne
Fremgang afløses af et glimrende Opsving i rask stigende Tempo. Til gode Høst
og Kornudførsels-Aar herhjemme føjede sig ude Milliard-Aarenes gyldne Overflod.
Det var Konjunktur-Aar, Forretnings-Aar, der var Vovelyst og Foretagsomhed oppe
i Tiden — og nu startes da ogsaa Slag i Slag den Bække af store, nationale E r
hvervs-Foretagender, som netop skyldes Privatbankens og Tietgens Initiativ.
Allerede i 1866 havde Tietgen medvirket ved Dannelsen af »Det kjøbenhavnske
Sporvejsselskab«, da Krisen s. A. i London ved Overend Gurney
&
Co.s Fald hin
drede den forudsatte Inddragning af engelsk Kapital. Ved et mærkeligt Skæbnens
Træf gav det samme Firmas Standsning den indirekte Anledning til Stiftelsen af et
andet af de Tietgenske Selskaber, nemlig selve »Det Forenede Dampskibs-Selskab«,
som dannedes ved Sammensmeltningen af C. P. A. Kochs og Priors Bederier den
11. December 1866.*)
Samme Aar tog Tietgens Bestræbelser for at skaffe Danmark nye, bedre og bil
ligere Telegrafforbindelser med Udlandet deres Begyndelse, og efter forskellige Gen
vordigheder fik de endelig i April 1868 fast Form ved Dannelsen af »Dansk-Norsk-
Engelsk Telegraf-Selskab«, hvoraf foruden Tietgen Privatbankens Formand
C. A.
Broberg
og dens Bestyrelsesmedlem O.
B. Suhr
var Medstiftere. Om Efteraaret fulgte
Startningen af »Det Dansk-Russiske Telegraf-Selskab« — og den 1. Jun i 1869 smeltedes
disse saa sammen indbyrdes og med det i Norge stiftede »Norsk-Britisk Selskab«
til »Def
Store Nordiske Telegraf-Selskab
«. I dette gik atter den 22. og 23. Februar
1871 et i Januar Aaret i Forvejen ligeledes af Tietgen, Broberg og Suhr
111
. fl. dan
net Selskab op, nemlig det saakaldte »Store Nordiske China og Japan Extension-Te-
legraf-Selskab«, der ved Fregatten »Tordenskjold«s mindeværdige Togt til China
1870—71 havde ladet nedlægge de første Søkabler i Østasien.
Herpaæ følger igen i 1872, ligeledes paa Tietgens Initiativ og med Privatbankens
Medvirken Dannelsen af Aktieselskabet »Burmeister & Wains Skibsbygnings-Værft«,
»Svitzers Bjærgnings-Entreprise«, »Det Kjøbenhavnske Bygge-Selskab« og »De dan-
*) Jfr. »Det Forenede Dampskibs-Selskab« 1866—91, Blade af den danske Skibsfarts Historie ved
Jul. Schovelin.