34 / 395
28
p r i v a t b a n k e n
i
k j ø
b e n
h a v n
Kunder en Bank kan ønske sig. Den efterfølgende Tid har saaledes forlængst slaa-
ende godtgjort, hvor ussel og kortsynet hele hin Tvivl og Modstand var.
Men Modstanden blev brudt og Tvivlen bortvejret. Og siden da hai i n atban
kens Virksomhed, selv under de vanskeligste Forhold, altid og uforanderlig staaet
under
Tillidens Tegn.
*
*
Ikke saasnart bedres Tiderne, før Tietgen strax tager lykkelig fat. I 1880 delta-
>De danske
Følelse af vel overstaaede Genvordigheder — den gav d. A. 5V
2
"/o i Udbytte, dens
Virkemidler var naaede op til henimod 40 Mill. Kr. fra de beskedne c. 4 Mill. Kr.,
hvormed der var begyndt, og til Trods for de den paatvungne store Tab, havde den nu
samlet sig en ny Reservefond paa 224,000 Kr. og kunde hertil extra henlægge 50,000
Kroner.
De følgende Aar 1883—87 var de dalende Prisers og den faldende Rentefods
Aar — Penge blev rigelige, Alverden converterede. I 1886 overtog Privatbanken
1/9
af de i Anledning af den danske Statsgælds-Convertering udstedte nye danske 3
x/2
%
Statsobligationer, og s. A. deltog den i en Række andre
°/0
Laan (svenske og
norske Statslaan, Kjøbenhavns Kommune-Laan osv.). I 1887 nedsatte Banken den
12. Maj Diskontoen til 2
x/2
°/0
— et Lavpunkt, der indtil da var ukendt herhjemme.
S. A. bistod Banken ved forskellige Converteringer af danske
Kreditforenings-Obli-
galioner.
I 1888 blev efter den lange forudgaaende Forretningsstilhed Handelsrøret igen
livligere og mere indbringende, — Privatbanken gav strax 7 °/o og dannede en ny
særlig
Reservefond paa 125,000 (dens normale var da 534,000 Ivr.). I 1889 steg Di
videnden endog til 7
1/2
°/o — samme Aar fulgte nye Converteringer af Kreditfor
enings-Obligationer. I 1891 uåbnede Banken Tegning paa »De Forenede Bryggeriers«
5 % Obligationer og deltog i det 3 °/o russiske Statslaan, i 1892 endvidere i Kjøben
havns Kommunes 4
%
Laan af s. A. 1894 afsluttede den danske Stat ved Bankens
Mellemkomst et stort 3 °/o Laan, som den 18. December emitteredes i Paris og
London og dér til irods for den høje Kurs strax overtegnedes tiere Gange. Den
derved skabte Pengerigelighed herhjemme muliggjorde saa atter den store Conver-
tering af Kreditforenings-Obligationer, der fandt Sted i 1895, og hvori selvfølgelig og-
saa Privatbanken var engageret. Udbyttet blev hint Aar
7 72
°/0.
Med 1896 begyndte en ny økonomisk Opgangs-Periode, der i rigt Maal kom
Banken til Gode. Tietgen kunde dette Aar, mæt af Hæder og træt af Arbejde,
trække sig tilbage med den Bevidsthed, at Privatbanken nu stod som en
Institution
,
en klippefast og fremtidstryg Institution. Og de Aar, der er gaaede siden da, har da
ogsaa alt hifulde godtgjort, at den nye Æra bygger paa en sejrrig Traditions faste
undament. I 1897 kunde Banken af sin Aarsfortjeneste, altsaa uden en Gang at
ty hl sin Extra-Reservefond, afskrive 600,000 Kroners Tab paa »Thingvalla«, og i
1898 kunde den paa samme Vis afskrive henved 200,000 Kr. paa sin omhyggede
vjendom paa Kongens Nytorv og dog give
8
% i Udbytte. I 1899, Lock-out’ens
kunde den’ loruden »«er at give
8
%, udvide sin Aktiekapital med
6
Mill. Kr.