Previous Page  332 / 395 Next Page
Information
Show Menu
Previous Page 332 / 395 Next Page
Page Background

i

UH

8

S

FHN.JØRGEN JENSENS EFTF.S &NF.

JÆRNFORRETNINGER

Da dette den ny Tids Krav til Jern og atter Jern, i nye Kvaliteter og i ukendte

Dimensioner, Dag for Dag mere og mere bydende og kundebringende træder ind

ad Kælderdøren i N. F. Muncks Hørkrambod, og han desuden faar en Konkurrent

som Jørgen Jensen lige paa Siden af sig — en Mand, der selv var som støbt af

Jern i Vilje og Sind —, gjaldt det bogstavelig talt om at tage dobbelt fat. Den unge

Købmand N. A. S c h jø r rin g , en yngre Broder til N. F. Muncks anden Hustru, blev

nu optagen i Firmaet, hvori desuden i 1868 efter Stifterens Død Ch r. H e n r ik

Munck indtraadte som Chef. Han var født 1843 og kom saaledes ligesom Faderen

tidlig til det, men de unge Aar gav ogsaa Mod og Initiativ, og nu fuldbyrdes da i

rask Tempo Forretningens Overgang til en specialiseret Jernforretning.

I 80erne trak Schjørring sig ud af Firmaet og grundlagde sin egen Handel i

PLADSEN VED TAGENSVEJ

Artikler, der grænser op til Jernbranchen. Chr. Henrik Munck fortsatte derpaa

alene til sin Død i Juli 1895, hvorefter Sønnen, P. G. M un ck , overtog Ledelsen,

iørst paa Moderens, dernæst paa egne Vegne. Kort efter erhvervedes Ejendommen,

GI. Kongevej 11, hvor Firmaet flyttede hen for derved at skaffe sig mere moderne

og tidssvarende Lokaleforhold.

Men det stod skrevet i Skæbnens Bog, at Vestergade paany skulde blive For-

retningens Hjemsted. I Efteraaret 1905 vendte P. G. Munck tilbage til den gamle

Gade, og denne Gang drog han endog ind i selve Modstanderens Borg — dog hver­

ken som Sejrherre eller Gidsel, men som fredelig Erhverver og Sammenknvtter af

Fortid og Fremtid.

Joigen Jensen var død i 1893 som »Nordens, inklusive Hamborgs, største Jern-

købmand«. I Børsens Handelsberetning for det nævnte Aar hedder det: »Den kjø-

benhavnske Jernhandel har i 1893 ved Grosserer Jørgen Jensens Død mistet sin

Nestoi, man kunde ogsaa sige sin Mentor, idet det var ham, der som oftest tog