336 / 395
**3tj
OTTO MØN S T E D
B ro g es Datter, og samme Aar anlagde han en Dampmølle i sin nye Hjemstad.
Men ogsaa paa en hel anden Maade, han
da
ikke saa meget som drømte om, skulde
dette Aar faa afgørende Betydning i hans Liv. I 1870 opfandt nemlig den franske
Kemiker
Mége-Mouriés
Fremstillingen af Margarine.
Margarine er, som bekendt, et Surrogat for Natursmør, der fremstilles af
Oleo,
0 : den Del af Oxefedtet, som holder sig flydende ved en Temperatur af 25 å 30
0
R. Fedtet renses først omhyggeligt og underkastes derpaa en Presning i en hydrau
lisk Presse ved den nævnte Temperatur: herved flyder saa Oleoen ud, og der bliver
fast Stearin tilbage (anvendelig i Lysefabrikation). Margarinen fabrikeres ved at kærne
Oleo sammen med sur Mælk og forskellige Olier og, efter at Blandingen er kold, ælte
den sammen med Salt og Smør. Naar Fabrikationen foretages med den rette Omhu,
fremkommer herved et Produkt, der for Smagen saa at sige ikke er til at skelne
fra Natursmør, og som forud for dette har det Fortrin: at kunne sælges langt
billigere.
Ikke desto mindre varede det godt og vel en halv Snes Aar, inden Mége-Mou
riés’ Idé ret slog an. Men i Begyndelsen af 80erne fik man navnlig i Holland Øjet
op for Opfindelsens store Betydning, og' den blev derefter exploiteret med stor Energi
og Dygtighed: Hollænderne følte just da det engelske Smørmarked Dag for Dag
glide sig mere og mere ud af Hænderne, kunde man derimod nu blande sit Smør
tifold op med Margarine, vilde øjensynlig den hollandske Smørexport til England
igen kunne blomstre frodig op!
Hele denne Udvikling fulgte Otto Mønsted med aarvaagen Interesse, og allerede
1 1883 havde han sin Beslutning færdig: i dette Aar anlagde han den første danske
Margarinefabrik.
Man forstaar let, at netop i et Land som Danmark, der er Smørlandet
par ex
cellence,
maatte et sligt, nyt Kunstprodukt paa Forhaand blive mødt baade med
Uvillie og Mistro.
Indenfor Landbrugets Kredse saa de mere Kortsynede kun en Konkurrent til
»det gode, danske Smør«, som, netop fordi den var saa farlig, strax maatte slaas
brutalt ned: Danmark skulde være et »rent Land« o: rent frit for al Margarine!
De Klogere nærede Frygt for, at vi her i Danmark efterhaanden skulde komme
ind paa en lignende Trafik som den hollandske med Fremstilling af allehaande
m ix
tures,
hvad der kunde forudses ikke at ville gaa i Længden overfor det engelske
Krav paa, at en Vare virkelig skal være, hvad den giver sig ud for — ligesom selv-
lølgelig Export af Natursmørret altid vilde vedblive at være det fordelagtigste for Lan-
det. Lykkeligvis blev den Strid, som herom rasede, allerede i 1888 afgjort saaledes,
at den nye fabrikationsartikel ikke blev forbudt, men sat under virksom Kontrol,
saa at »Smør« og »Margarine« fik Lov til hver for sig baade at
være,
hvad de var,
— og
synes,
hvad de var.
Den
følgende
Udvikling har da ogsaa tilfulde godtgjort, at Margarinen saa langt
h a
af
være en fjende
al den danske Smørexport netop omvendt har været denne
en
stor
Støtte: ved
at give Befolkningen, og ikke mindst selve Landbefolkningen,
en billig
og
velsmagende Erstatning tor det dyre Natursmør, som vi kan sælge i
England med f ordel, »frigøres« netop dette til Export i et tilsvarende Omfang.
Da Udførsel af Margarine herfra blev forbudt, anlagde Otto Mønsted samme Aar,
Maigaiineloven udkom (1888), en Fabrik i Godley ved Manchester, i 1894 desuden