97 / 395
K J Ø B E N H A V N
91
400,000 Kr. Dens Aktiekapital var samtidig kun 63,740 Kr. Et saadant Misforhold
vilde unægtelig have kunnet friste et Flertal af Aktionærer til med Fravigelse af
Bankens oprindelige socialt-humane Formaal at gennemføre Lovændringer, hvorved
de selv tik større Fordel af den saa blomstrende Forretning — tilmed da de i de
mange Aar stedse havde maattet lade sig nøje med det beskedne Udbytte af 4 %
aarlig. For at fjerne enhver mulig Fare i denne Retning stillede Bankraadet da
paa en Generalforsamling den 24. Maj 1881 Forslag om at omdanne Bankens Sty
relsesforhold saaledes, at Aktionærerne gav Afkald paa den øverste Myndighed i
Bankens Anliggender og overdrog denne til et af 22 Medlemmer bestaaende ulønnet
Repræsentantskab med Ret til ved Afgang af Medlemmer at supplere sig selv. I
fuld Samklang med den Aand, der havde raadet ved Stiftelsen, gav Aktionærerne
enstemmig deres Samtykke hertil. Ved samme Lejlighed reduceredes i Overens
stemmelse hermed Aktiekapitalen til en Grundfond, hvis Deltagere kun beholdt deres
Udbytte-Ret.
Allerede ved Bankens Oprettelse havde en af Medstifterne, Dispachør W esse ly ,
skænket sine Aktier til Reservefonden, og dette Exempel blev nu efterfulgt af flere.
I de for Sparekasserne vanskelige Aar 1878—79 tilbød andre Aktionærer Banken
deres Aktier til Købs, og derefter blev det i den følgende Tid mer og mer alminde
ligt, at aarlig en større eller mindre Part af Aktierne overgik i Bankens egen Be
siddelse, hvor de blev henlagte under en særlig Fond, »Reservefond B«. Da de fra
Efteraaret 1901 Rigsdagen foreliggende Skattelovsforslag stillede en Beskatning af
Aktieselskaber
i Udsigt, og Arbejderbanken vel faktisk og praktisk ikke længer var
noget saadant, men det nu ogsaa gjaldt om rent
formelt
at have sine Sager i Orden,
saa at Institutionens humane Virksomhed ikke skulde kunne komme til at lide noget
Skaar ved betydelige Skattepaalæg, forcerede Banken sine Aktieopkøb — og udenfor
Bankens Besiddelse findes der da ogsaa f. T. kun Aktier til et Paalydende af 1740
Kr. Saa længe imidlertid ikke
alt
var opkøbt, følte man sig ikke helt paa den sikre
Side, og man slog derfor resolut ind paa den Vej at søge Banken udtrykkelig aner
kendt som faldende helt og holdent ind under Sparekasselovens Forskrifter, medens
den hidtil kun havde været anerkendt i Henhold til Undtagelsesbestemmelsen i
Sparekasselovens § 11. Dette opnaaedes ved Indenrigsministeriets Skrivelse af 13.
Februar 1903.
Hermed er da Udviklingen fuldbyrdet, og
Dansk Arbejderbank
fremtræder nu
i sin Renhed som det selvejende filantropiske Forsørgelses-Institut, hvis Skabelse
foresvævede Stifterne i 1872.
Sparernes Tilgodehavende var ifølge det sidste Regnskab 17,8 Mill. Kr., i For
sørgelseskassen henstod ialt 3,7 Mill. Kr., Reservefond (A) var 1,3 Mill. Kr., og paa
Konto til Imødegaaelse af Kurstab indestod 329,000 Kr.
Af Bankens Laan, 12V3 Mill. Kr., var vel Hovedparten — de 11,7 Mill. Kr.
anbragt mod Pantesikkerhed, men af stor Interesse er det at erfare, at blandt Laa-
nene mod Selvskyldnerkaution er en forholdsvis betydelig Sum Smaalaan til Ar
bejdere og andre Ubemidlede, Laan, hvorved der ydes stor Gavn, og hvorved der
vel gennem Smaa-Expeditionernes Mængde voldes megen Ulejlighed, men saa at sige
aldrig noget Tab. Ogsaa i denne Henseende er det saaledes lykkedes Arbejderban
ken at virke i fuld Overensstemmelse med sit oprindelige Formaal.
Banken har gennem hele sin Virksomhed haft Lokale det samme Sted: paa