64 / 107
43
der under hans Efterfølger Ingeniør
V. 'Engelhardt
fuld
kommengjordes i Løbet af qo’ erne, og som bevirkede,
at Fabrikens Samling af disse straalende, facetterede og
farvespillende Stykker, der funkler som Frostkrystaller
paa en solgennemskinnet Rude, blev til Fabel paa Ver
densudstillingen i Paris 1900. Engelhardt uddybede og
befæstede yderligere Underglasur-Tekniken gennem sit
støtte og maalbevidste Arbejde, og det lykkedes ham
endvidere at skabe en Række nye, ejendommelige Gla
surer, blandt hvilke man kun behøver at nævne to saa
store Sjældenheder som »Katteøje« og »Slangehud«.
Qraqueleret Porcelain
D
e t
var ogsaa her, at Ingeniør
C. F . Ludvigsen
sys
lede med det craquelerede Porcelain og bragte det til
Fuldkommenhed. Allerede i 1 91 0 havde Fabriksmester
O.
Mathiesen
frembragt nogle Stykker Craquelé, men
skønt det utvivlsomt teknisk set var craqueleret Porce
lain, saa var man dog klar over, at det endnu lod meget
tilbage at ønske i kunstnerisk Henseende. Først da In
geniør Ludvigsen tog sig af Problemet, klaredes Begre
berne, og omkring 1920 kunde det fuldtfærdige kera
miske Materiale overgives til Kunstnernes frie Anven
delse saavel i Underglasur- som i Overglasurtekniken.
Hvad skyldes nu det tilsyneladende Fænomen, som
opstaar i Ovnen med en craqueleret Vase? Den viden
skabelige Forklaring er meget ligefrem, idet den beviser,
at Porcelain svinder ca. 15 pCt. i Blankbranden, hvor
for Masse og Glasur maa have samme Svindingsevne.
Trækker Glasuren sig mere sammen end Massen, op-