75 / 107
5
°
gamle »Sgrafitto«-Manér. Og hertil en Glasur, hvis
milde, fornemme Toner maa betragtes som noget af en
keramisk Landvinding.
I de senere Aar har Nils Thorsson taget den gamle
»Begitte«-Behandling op til Fornyelse. Metoden bestaar
i, at der males paa den brændte eller blot tørrede Skærv
med en farvet Masse, en Lerblanding, som muliggør en
rig Afveksling inden for ægte keramiske Virkemidler.
I denne Udførelse fremstaar saa raffinerede Stel som
»Nils«, »Agnete« etc.
Paa endnu et Omraade har Fajancefabriken gjort en
betydningsfuld Indsats, nemlig med Fremstillingen af
Kakler og Fliser. Det er to Ting, der spiller en meget
stor Rolle i det moderne Hjem, dels som Brugsgenstan
de, dels som hygiejnisk og dekorativ Bord- og Væg
beklædning. Her har Kunstnere som Ricard Bøcher,
Thorkild Olsen, Nils Thorsson og N. Tidemand, for
ikke at tale om Knud Kyhn, ydet det helt fortrinlige,
som godt kunde tjene som Eksempel til Efterfølgelse
for den Produktion, der udenfor Fajancefabriken nok
tør siges at have været særdeles »broget«.
Før vi slutter Omtalen af Fajancefabrikationen, maa
vi lige sige et Par Ord om de ejendommelige kegle
formede Ovne, hvis Silhouetter præger hele Fabriks
komplekset omtrent paa samme Maade som tilsvarende
Ovne præger hele Egnen omkring Stoke upon Trent i
England. Det er dog ikke helt rigtigt at betegne dem
kegleformede
Ovne
, for Bygningen er nærmest kun en
Slags beskyttende Hylster uden om selve Ovnen, der
med sine Fyrhuller staar frit inde i Midten af Keglen.
Det er her, Glatbrændingen af Fajance foregaar.