![Show Menu](styles/mobile-menu.png)
![Page Background](./../common/page-substrates/page0078.jpg)
53
Dage, hvor den megen Tale om Nytte og Brugbarhed
ved en Krukke er godt paa Vej til at gøre det af med
baadeÆrbødigheden og den æstetiske Nydelse. Hvorfor
skal der være Sjæl i en Blomstervase eller en Frugtskaal,
spørger de prosaiske Funktionalister - uden at ane, at
et saadant Spørgsmaal kun kan stilles af den, der mang
ler Evnen til at opfatte og nyde et Stykke rent Kunst-
haandværk. Smaa og uanselige kan disse Stykker maaske
forekomme os ved et overfladisk Øjekast. Men faar man
en saadan Vase eller Skaal i Haanden, undres man allige
vel over Glasurens Dybde og Skønhed.
Dog kan det lykkeligvis konstateres, at flere og flere
efterhaanden faar Øjnene op for, hvad det var, de gamle
Kinesere beundrede saa højt. Det er stadig sandt, at
Stentøjet er og maa være en aristokratisk Kunstform,
men det er drevet frem til en Produktion, der - uden at
give Afkald paa nogen af de individuelle Egenskaber -
dog ogsaa byder den beskedne Køber Lejlighed til en
uforgængelig Nydelse. Stentøjet har først og fremmest
sin Styrke i den rolige, følsomme Form, i de stærke,
dybe Farver og den ædle Stofvirkning, der giver Ud
tryk for en høj kunstnerisk Stræben, naar Sammenspillet
mellem Masse, Glasur og Brænding er helt vellykket.
Først af alle i Europa har de franske Keramikere for-
staaet Aanden fra Kina. Kunstnere som Chaplet, Dela-
herche og senere Decoeur og Lenoble vil til alle Tider
staa som Mestre paa Linie med de gamle Kinesere. Det
er fuldkommen naturligt, at Arnold Krog, som den kræs
ne Æstetiker, han var, og med det aabne Blik for Stof
fets Skønhed, han besad, hurtigt maatte blive optaget
af de sjældne Stykker saavel fra Kina, Japan og Korea