62
gennem mere end halvandet Hundrede Aar, man her
stilles overfor. Og det er en ligesaa betydelig Række
Kunstnernavne, der passerer Revy for En. Hvad man
maaske paa Forhaand havde lidt vanskeligt ved at tro,
faar man her rigelig Lejlighed til at konstatere, nemlig
Kontinuiteten, der, bevidst eller ubevidst, er gaaet igen
nem saa mange forskelligartede Bærere af Virksomhe
den, Kunstnere saavel som Ledere. Det slaar En f. Eks.,
hvorledes Aanden fra Gustav Hetschs Empirestykker
gaar igen i de nye, originale Craquelé-Former. Og med
Erindringen om, hvad der blev forklaret i Laboratoriet
angaaende den tekniske Udvikling af Craquelé-Porce-
lainet, bliver det her indlysende, hvad den kunstneriske
Indsats har betydet paa dette Omraade, hvor bl. a.
Oluf
Jensen
fandt særlig Anvendelse for sin glimrende Un
derglasur-Teknik. Den særegne grønlige Tone i det cra-
quelerede Porcelain blev skabt for hans Dekorationer.
Men iøvrigt kan denne Kunstners Arbejde næppe over
vurderes. Ingen anden beherskede Underglasurtekniken
med saa stor Færdighed som han, og som Fabrikens
Overmaler forstod han med usvækket Iver i en lang
Aarrække at holde Traditionen vedlige, paa samme
Maade som Overmaler Ricard Bøcher forstaar det i
Dag, udmærket bistaaet af Maleren
Th. Kjølner.
Begge
har den rette Forstaaelse af Underglasurens Betydning
for Fabriken, og de udfører et godt underbygget Arbejde
for dens stadige Fornyelse.
Lykkeligvis ejer Museet ogsaa en udmærket repræ
sentativ Samling af Thorkild Olsens og N. Tidemands
Overglasur-Craquelé, der af flere Grunde har særlig In
teresse. Det var ingenlunde nogen let Opgave, de to