96 / 107
6 3
Kunstnere blev stillet overfor, da Ingeniør Ludvigsen i
sin Tid meldte alt klart og overlod det craquelerede Por-
celain til deres kunstneriske Behandling. Det er øjen
synligt, at de har delt Opgaven imellem sig. Thorkild
Olsen har med sit indgaaende Kendskab til Botaniken
taget sig af Blomstermotiverne, som kun faa forstaar
som han at gengive i al deres sarte Ynde og rytmiske
Linjespil. N. Tidemand har efter sine særlige Evner
helliget sig Dyre- og Menneskefremstillingerne. Der er
mange udtryksfulde og kraftige Stykker af ham, som
vidner om en inderlig Hengivelse i Opgaven. De har
afgjort begge to bidraget deres til, at Fabrikens Cra-
quelé i Paris 1925 opnaaede den enestaaende Succes,
som siden har fulgt det og yderligere er blevet befæstet.
Der er en anden af Fabrikens Kunstnere, som man
særlig glæder sig over her i Museet. Det er Model
mester Hans Hansen, hvis »Medusahovede« er et af
de fineste Arbejder, der nogensinde er formet til kera
misk Udførelse. Helt i Pagt med de gamle Kinesere,
røber det et imponerende Kendskab til Stoffet og en
umiskendelig Evne til at faa dette til at afsløre sit inder
ste Væsen. Det er ikke saa mærkeligt, at Hans Hansens
Indflydelse kan spores i mange andre af Fabrikens Frem
bringelser.
Den nu saa berømte, afdøde Billedhugger
Ka-j N iel
sen?s
Medarbejderskab vedFajancefabriken mindes man
om ved at se hans groteske og farvefestlige Figurserie »I
Skoven skulde være Gilde«, for i næste Øjeblik at staa
over for Montren med
Georg Thylstruph
Figurer, som
er noget af det, der nu gør Fabriken størst Ære. Ikke
uden Vemod genser man disse Arbejder, som han skabte