104
I FÆDRELANDETS TJENESTE
Gjenstandes fortrinlige Udførelse, en af Rustningerne er et Pragtstykke. Men, skriver
han, »det er en Selvfølge, at mit aldeles private Indkjøb ikke i nogen Henseende maa
genere Museumsbestyrelsen; hvis denne ikke finder Anledning til at benytte de af mig
anskaffede Sager, skal jeg nok finde Anvendelse for dem paa anden Maade«. De fik
imidlertid Plads paa Frederiksborg som Gave fra Jacobsen. Men hans store Plan til
Maleribestillinger blev ikke fremmet; den cirkulerede, og nogle af hans Forslag til
Emner bleve ikke betragtede som heldige, men videre kom Sagen ikke. Saa indbød
han i Oktober 1884 en Række Kunstnere til et Resøg paa Frederiksborg, hvor han
blev ene
0111
at repræsentere Museets Bestyrelse. Det var, som
0111
han vilde opildne
Kunstnerne til at fremkomme med Forslag, og under 22 November s. A. mindede han
Restyrelsen i en ny Skrivelse, ledsaget af en revideret Emnefortegnelse, om sin tid
ligere Skrivelse af 19 Maj.
Der har altsaa været Brydningsstof i Luften, da de færdige Lokaler i Konge- og
Prinsesseflöjen i Forbindelse med Riddersalen og »Rosen« den 17 December 1884, 25-
Aarsdagen for Frederiksborgs Brand, af Staten overleveredes til Museet, der samtidig
proklameredes som officielt aabnet. Der havde været Adgang til det fra 1881, men
denne Adgang betragtedes mere som gjældende de fra Meldahls Haand færdige Pragt
rum i Kongeflöjen end de i dem paa en helt foreløbig Maade indordnede kun faa Mu-
seumsgjenstande. Og trods Alt — Museumsbestyrelsen holdt paa, at det vilde være
urigtigt at binde sig ved en for al Fremtid vedtagen detaljeret Maleriplan ---fornegtede
Jacobsens Kjærlighed til Museet sig ikke. 1885 overtog han paa en Rejse til Stokholm
at forhandle om Kopier af to Portrætter af Frederik II, der fandtes paa Gripsholm,
1886 kjøbte han som Gave til det Marstrands fortræffelige Billede »Musikalsk Soirée
hos Vinhandler Waage-Petersen«, og da han 1887 skulde rejse til Italien, paatog han
sig at skaffe Underretning
0111
et Portræt af Kristiern II i Nürnberg.
Naar Jacobsen i 1885 rejste til Stokholm, stod dette forøvrigt i Forbindelse med en
anden Sag, der ogsaa angik hans kjære Frederiksborg. Etatsraad Meldahl havde gjort
ham opmærksom paa et nyt Værk af en svensk Kunsthistoriker (John Böttiger: Brons-
arbeten af Adrian de Fries i Sverige, 1884), af hvilket det fremgik, at der paa Drott-
ningholm fandtes 15 Figurer, der havde hørt til det store Springvand, som Karl X Gu
stav 1659 havde bortført fra Frederiksborg. Efter paa Stedet at have gjort sine Under
søgelser var Jacobsen strax paa det Rene med, at Springvandet burde opstaa i fornyet
Glans. Under 22 Avgust 1885 skriver han fra Stokholm til Etatsraad Meldahl, at han
for at kunne overkomme snarest at faa Springvandet rejst foreløbig opgiver et Projekt
om elektrisk Belysning i samtlige Bygninger paa Carlsberg, og han kon traherer strax
med Billedhuggeren, Professor John Börjeson og et stokholmsk Støberifirma
0111
Fi
gurerne til Springvandet ligesom om et Par Figurer til en lille Brönd, Løvebronden,
i den indre Slotsgaard. Kommen tilbage til Kjøbenhavn er han ivrig for hurtigt at faa
Alt ordnet, og da alle Tegninger foreligge, ansøger han om paa sin Bekostning at
maatte opstille Springvandet og Brönden. Bekostningen blev i Alt ca. 100,000 Kr. Der-
paa rejste Jacobsen til Syden, og samme Dag, han døde i Bom, den 30 April 1887, blev
ved en kongelig Resolution Tilladelsen given og hans store Gave modtagen.