1 0 0
I FÆDRELANDETS TJENESTE
nogen Begrænsning ogsaa Møbler, Dragter, Rustninger, Vaaben o. lign., Alt i Original
eller i gode Kopier, dels en udfyldende Række af nyere kunstneriske Fremstillinger
af mærkelige Begivenheder og Personligheder i Maleri og Skulptur, er Rammerne
holdt saa vide, at alle Jacobsens Ønsker forsaavidt kunde blive virkeliggjorte, og — de
blev det.
I de to Møder, Bestyrelsen boldt i 1878, forhandles der bl. A. om Kopiering af F re
sken i Hospitalet St. Spirito i Rom, paa hvilken Pave Sixtus IV overrækker Kristiern I
en Medalje, om Gjenfremstilling af Tapetet i Bayeux og om Reproduktion afRantzauer-
nes Rustninger i Ambraser-Samlingen, samtidig med at der bestiltes forskjellige Ma
lerier, saaledes »SouverænitetensIndførelse« hos Heinr. Hansen og »KristianIV’sBesøg
ved Niels Kaas’ Dødsleje« hos Carl Bloch. 11879 var man væsentlig optaget af at faa det
störst mulige Udbytte af den i dette Aar af Industriforeningen og Foreningen F rem
tiden afholdte kunstindustrielle Udstilling, som Worsaae var Formand for; man kjøbte
en Række Møbler og lod en Del der udstillede Portrætter kopiere, saaledes Ingeborg
Ulfstand af H. Olrik, Kristian IV til Hest af Frants Henningsen, Prins Kristian med
Magdalene Sibylle af A. Dorph, Ivar Huitfeldt og Peter Tordenskjold af Kr. Zahrtmann.
Samtidig kom det Spörgsmaal op, om ikke Direktør Bernhard Olsen paa Frederiks
borg skulde indrette nogle lignende Bondehjems-interiører, som han havde indrettet
paa den nævnte Udstilling; Meldahl var navnlig Talsmand herfor. Sagen endte dog
med, at Jacobsen ydede 2000 Kr. til Fremme af de Samlinger, som Bernh. Olsen med
saa stor Ære nogle Aar efter udenfor Frederiksborg førte frem til at blive det danske
Folkemuseum.
Man begyndte at se, at Kongeflöjens Rum ikke vilde blive tilstrækkelige til det na
tionalhistoriske Museum, saaledes som det nu efterhaanden tænktes formet. Prinsesse-
flöjen maatte tages ind med, og Jacobsen erklærede sig strax villig til at gjöre dette
muligt. Til en Istandsættelse af denne Flöj i Stil med Kongeflöjen tilbød han i 1880 at
ville yde 200,000 Kr., naar Museet maatte faa samme Raadighed over denne Flöj som
over Kongeflöjen, og det fik den, i November 1880 forelaa Sagen bifaldet af Kongen.
Nu saa Jacobsen imidlertid ogsaa, at den Indtægt, han havde sikret Museet, 10,000 Kr.
aarligt, umuligt kunde slaa til. Da Museet paa denne Tid gjorde op, hvilke Forpligtelser
der paahvilede det paa Grund af Indkjøb og gjorte Bestillinger, viste de sig saa store,
at Museet hos de to andre Afdelinger af Carlsbergfondet maatte søge et Laan paa
22,000 Kr. Naar det i en ikke for fjærn Fremtid skulde opnaa et Indhold, der kunde
give det den Betydning for det danske Folk, som var tilsigtet, maatte det kunne raade
over större Midler, og da ogsaa navnlig Carlsbergfondets videnskabelige Afdeling
kunde trænge til en Forøgelse, tænkte Jacobsen paa at ville sikre Fondet endnu een
Million, saaledes at dets tre Afdelinger tilsammen kunde komme til at raade over en
forøget Aarsindtægt paa 50,000 Kroner. Spörgsmaalet om, hvorledes dette Beløb skulde
fordeles imellem Afdelingerne, optog ham imidlertid stærkt, han vilde gjærne handle
strengt retfærdigt her. Der foreligger en Korrespondance herom mellem ham og P ro
fessor E. Holm, hvis Raad han søgte. Og saa blev Resultatet et nyt Gavebrev i Avgust
1881, hvorved Laboratorieafdelingen fik en forøget aarlig Indtægt af 10,000 Kr., den