Previous Page  123 / 297 Next Page
Information
Show Menu
Previous Page 123 / 297 Next Page
Page Background

1 0 0

I FÆDRELANDETS TJENESTE

nogen Begrænsning ogsaa Møbler, Dragter, Rustninger, Vaaben o. lign., Alt i Original

eller i gode Kopier, dels en udfyldende Række af nyere kunstneriske Fremstillinger

af mærkelige Begivenheder og Personligheder i Maleri og Skulptur, er Rammerne

holdt saa vide, at alle Jacobsens Ønsker forsaavidt kunde blive virkeliggjorte, og — de

blev det.

I de to Møder, Bestyrelsen boldt i 1878, forhandles der bl. A. om Kopiering af F re ­

sken i Hospitalet St. Spirito i Rom, paa hvilken Pave Sixtus IV overrækker Kristiern I

en Medalje, om Gjenfremstilling af Tapetet i Bayeux og om Reproduktion afRantzauer-

nes Rustninger i Ambraser-Samlingen, samtidig med at der bestiltes forskjellige Ma­

lerier, saaledes »SouverænitetensIndførelse« hos Heinr. Hansen og »KristianIV’sBesøg

ved Niels Kaas’ Dødsleje« hos Carl Bloch. 11879 var man væsentlig optaget af at faa det

störst mulige Udbytte af den i dette Aar af Industriforeningen og Foreningen F rem ­

tiden afholdte kunstindustrielle Udstilling, som Worsaae var Formand for; man kjøbte

en Række Møbler og lod en Del der udstillede Portrætter kopiere, saaledes Ingeborg

Ulfstand af H. Olrik, Kristian IV til Hest af Frants Henningsen, Prins Kristian med

Magdalene Sibylle af A. Dorph, Ivar Huitfeldt og Peter Tordenskjold af Kr. Zahrtmann.

Samtidig kom det Spörgsmaal op, om ikke Direktør Bernhard Olsen paa Frederiks­

borg skulde indrette nogle lignende Bondehjems-interiører, som han havde indrettet

paa den nævnte Udstilling; Meldahl var navnlig Talsmand herfor. Sagen endte dog

med, at Jacobsen ydede 2000 Kr. til Fremme af de Samlinger, som Bernh. Olsen med

saa stor Ære nogle Aar efter udenfor Frederiksborg førte frem til at blive det danske

Folkemuseum.

Man begyndte at se, at Kongeflöjens Rum ikke vilde blive tilstrækkelige til det na­

tionalhistoriske Museum, saaledes som det nu efterhaanden tænktes formet. Prinsesse-

flöjen maatte tages ind med, og Jacobsen erklærede sig strax villig til at gjöre dette

muligt. Til en Istandsættelse af denne Flöj i Stil med Kongeflöjen tilbød han i 1880 at

ville yde 200,000 Kr., naar Museet maatte faa samme Raadighed over denne Flöj som

over Kongeflöjen, og det fik den, i November 1880 forelaa Sagen bifaldet af Kongen.

Nu saa Jacobsen imidlertid ogsaa, at den Indtægt, han havde sikret Museet, 10,000 Kr.

aarligt, umuligt kunde slaa til. Da Museet paa denne Tid gjorde op, hvilke Forpligtelser

der paahvilede det paa Grund af Indkjøb og gjorte Bestillinger, viste de sig saa store,

at Museet hos de to andre Afdelinger af Carlsbergfondet maatte søge et Laan paa

22,000 Kr. Naar det i en ikke for fjærn Fremtid skulde opnaa et Indhold, der kunde

give det den Betydning for det danske Folk, som var tilsigtet, maatte det kunne raade

over större Midler, og da ogsaa navnlig Carlsbergfondets videnskabelige Afdeling

kunde trænge til en Forøgelse, tænkte Jacobsen paa at ville sikre Fondet endnu een

Million, saaledes at dets tre Afdelinger tilsammen kunde komme til at raade over en

forøget Aarsindtægt paa 50,000 Kroner. Spörgsmaalet om, hvorledes dette Beløb skulde

fordeles imellem Afdelingerne, optog ham imidlertid stærkt, han vilde gjærne handle

strengt retfærdigt her. Der foreligger en Korrespondance herom mellem ham og P ro ­

fessor E. Holm, hvis Raad han søgte. Og saa blev Resultatet et nyt Gavebrev i Avgust

1881, hvorved Laboratorieafdelingen fik en forøget aarlig Indtægt af 10,000 Kr., den