121 / 297
98
I FÆDRELANDETS TJENESTE
dets Gjenopførelse iværksatte Nationalsubskription mere Folkeejendom end nogen
anden Del af Statens Formne, og saa burde dernæst et nationalhistorisk Museum ikke
kunne oprettes efter Enkeltmands Plan. Et andet Mindretal rned Greve Holstein-Ledre-
borg og Fr. Bojsen i Spidsen var ikke i Realiteten imod, hvad der var sket, men vilde
have ønsket, at Sagen var bleven forhandlet i Rigsdagen. Et tredje Mindretal med J.
Scavenius og Rille i Spidsen mente endelig, at der Intet var at føre Klage over.
Tirsdag den 1 April 1879 kom det i Anledning heraf til en stor Forhand ling i Folke
tinget. Indenrigsministeren hævdede, at da der ikke var krævet noget Pengetilskud af
Staten, havde han havt Ret til at gjore, hvad han havde gjort, en Betragtning, der
stærkt blev imødegaaet af saavel Berg som Holstein-Ledreborg, idet der dog var stor
Forskjel paa deres Optræden. Medens nemlig Grev Holstein ude lukkende vendte sig
mod Regeringen og i endog varme Udtryk anerkjendte og priste Jacobsens storslaaede
Optræden, var Rerg i denne Henseende forbeholden. For ham var det Hele en lyssky
Gjerning, der væsentlig førte os tilbage til Enevældens Tid, Alt var opnaaet alene ved
Regeringens og Hoffets Hjælp, Kongehusets forøgede Glans spillede en ledende Rolle.
Forhandlingen mundede ud i en stor Turnering mellem Berg og Bille, men den blev
helt uden Resultat; nogen Afgjorelse for eller imod kom det nemlig ikke til, da der
ikke fra nogen Side blev stillet Forslag til Afstemning.
Da Rigsdagsforhandlingen fandt Sted, var der alt længe fra Meldahls Side arbejdet
med Iver paa Udstyrelsen af de Rum, der eventuelt skulde kunne bruges ved storre
Højtideligheder i Kongehuset. Han søgte pragtfulde Forbilleder i de Slotte, der rund t
om i Evropa vare opførte eller udstyrede omtren t samtidig med Frederiksborg. Og
hvad Museet angaar, da havde Restyrelsen været virksom siden Juli 1878, og i Besty
relsen var Jacobsen, som ovenfor nævnt, Tilforordnet med Stemmeret ved Anskaffelse
af Kunstværker. Som Museets Stifter havde han i denne Stilling væsentlig Betydning,
og hvad var det da, han vilde?
I sin Skrivelse til Videnskabernes Selskab ønsker han, at Frederiksborg-Museet
skal være et Hjemsted for det danske Folks historiske Minder fra Kristendommens
Indførelse til den nyere Tid. Det skal ikke være en egentlig Studiesamling, men det
skal samle gamle Mindesmærker i Original eller Kopi ligesom passende Møbler, Hus-
geraad, Vaaben, Rustninger o. s. v. Fornemmelig skal det dog anskaffe »Malerier, som
anskueliggjore vigtigere Begivenheder i Fædrelandets Historie samt Portrætter af h i
storiske Personer og for den ældste Tid, fra hvilken der ikke er overleveret Portrætter,
nemlig fra Gorms ogThyras Dage til den oldenborgske Stammes Regeringstiltrædelse,
maaske Statuer, der saavidt muligt fremstille det karakteristiske ved Personerne og
deres Tidsalders Kostumer, Vaaben o. s. v .« Maalet skal være et Samliv med Fortidens
Minder, og hvad han ser i et saadant Samliv, ha r han klart udtalt i sin Skrivelse om
Museet til Slotskomiteen. Han skriver, at et saadant Samliv »vækker og uddanner
Folkets historiske Sans og styrker dets Bevidsthed om, at det ha r haft sin Andel i Men
neskehedens almindelige Kulturudvikling, og dermed dets Erkjendelse af de Pligter,
som denne Arv fra Forfædrene paalægger de nulevende og de kommende Slægter, og
en saadan Bevidsthed og Erkjendelse vil ikke undlade at styrke Folkets Selvfølelse og