117 / 297
94
I FÆDRELANDETS TJENESTE
Den 14 April 1877 forelaa Meldahls Planer, den 19 April tilskrev Jacobsen Slotskomi
teen og tilbød den 200,000 Kr. til Kongeflojens Istandsættelse unde r Forudsætning af,
at den tiltraadte hans Plan om Oprettelsen af et nationalhistorisk Museum; und e r 15
Maj anbefalede Komiteen Sagen til Indenrigsministeriet, og den 25 Jun i udfærdigedes
en kongelig Resolution, der i Overensstemmelse med den skete Indstilling bemyn
digede Komiteen til at modtage Jacobsens Tilbud; Slottets Kongefloj skulde fremtidig
kunne anvendes »dels til Festlokale ved storre Højtideligheder i Kongehuset, dels til
Anbringelse af et nationalhistorisk Museum, under Forudsætn ing af at der ikke der
ved paadrages Staten nogen Forpligtelse til at bringe pekuniære Ofre i denne Anled
ning«. Herefter var Sporgsmaalet om Museets Lokale løst, men nu gjaldt det Museets
Plan og Bestyrelse, og her ønskede Jacobsen at benytte Carlsbergfondet.
Som tidligere nævnt havde han unde r 25 September 1876 stillet et Fond paa een
Million Kroner, sikret ved Prioritet i Bryggeriet, til Raadighed for bestemte viden
skabelige Opgaver under en Bestyrelse, der valgtes af Videnskabernes Selskab. Dette
Carlsberg-Fond skulde fortsætte og udvide Virksomheden i det af Jacobsen oprettede
Carlsberg-Laboratorium, og dernæst skulde det fremme de forskjellige Naturviden
skaber samt endnu Matematik, Filosofi, Historie og Sprogvidenskab ved Uddeling af
Rejsestipendier, Honorarer, livsvarige Æresgaver samt Bidrag til videnskabelige Ar
bejders Fremme. Til disse to Opgaver, som han tidligere havde stillet Carlsbergfondet,
vilde han nu have knyttet en tredje, Oprettelsen og Udviklingen af et nationalhistorisk
Museum paa Frederiksborg, og herom tilskrev han unde r 1 J anua r 1878 Videnskaber
nes Selskab, idet han tilsagde det en ny Prioritet paa 200,000 Kr. i Bryggeriet Carls-
berg, hvorved der sikredes Museet en aarlig Indtægt paa 10,000 Kr. Selskabet gik ved
Skrivelse af 30 Marts 1878 gjærne ind herpaa, og Kongen godkjendte ved et Reskript
af 5 April den trufne Ordning, hvorefter Museets Bestyrelse kom til at bestaa af et af
Kongen valgt Medlem i Forbindelse med Direktøren for de danske Kongers kronolo
giske Samling paa Rosenborg samt et af Videnskabernes Selskab valgt Medlem af
Carlsbergfondets Direktion. Som Museets første Bestyrelse kan herefter nævnes Mu
seumsdirektør Kammerherre Worsaae (Formand), Etatsraad F. Meldahl, valgt af Kon
gen, og Professor Edv. Holm, valgt af Videnskabernes Selskab. Dens første Møde fandt
Sted den 15 Juli 1878, og i det vedtoges en Indstilling til Kongen om, at Stifteren, Kap
tajn Jacobsen, fik Sæde i Bestyrelsen som Tilforordnet. De derpaa af Bestyrelsen ud
arbejdede Statuter for Museet underskreves den 7 Oktober 1878 af Kong Kristian.
Alt synes at være gaaet lige saa let som hurtigt, og saa havde der dog været Mod
stand at overvinde. Nogle Optegnelser af Meldahl vise, at Worsaae en Tid var imod
Jacobsens Tanke. »Vi have Museer nok«, skal han have sagt og helt have afvist det
projekterede Museums Oprettelse, men den for sit Slot ivrige Arkitekt vil ved Etats
raad L. P. Holmblads Hjælp have omstemt Worsaae; baade Worsaae og Holmblad
vare Medlemmer al Slotskomiteen, hvor endnu ved deres Side Gehejmeraad J. P. Trap
og Etatsraad C. A. Broberg vare ledende, den Første som Formand. At Worsaae har
været imod Museet, saaledes som Tanken om det først kom til ham, ses da ogsaa tyde
ligt af hans »Optegnelser om Rosenborg-Samlingen i 25 Aar«, der udkom i 1886 hur-