112 / 297
UN IVERS ITETETS JUBILÆUM
89
Han vilde vække og befæste Kjærligheden til Fædrelandet, vække Kjærlighed til Dan
marks gamle Minder, sprede Fjendskabet til dets store Mænd og understrege dets
Kamp for Danskheden i Slesvig.
I Treaarskrigen havde han elter sine daværende Forhold ydet ikke ringe Hjælp til
Forsvaret, i 1864 gjorde han det Samme, men nu var det Tusinder, han ydede, mod
Hundreder den Gang. Da Sønderjylland, som alle Bestræbelserne i saa lang Tid havde
drejet sig om, var gaaet bort fra Danmark og ind under tysk Styre, var han rede til paa
enhver loyal Maade at støtte dansk Aand og Kultur dernede. Exempelvis skal del her
nævnes, at da et dansk Skuespillerselskab var blevet udvist af det gamle danske Land,
tilbød Jacobsen, uanset hvad det vilde koste, at bestride Omkostningerne ved en
Tournée dernede af vore bedste Skuespillere. Desværre blev Tilbudet forgjæves. Det
var ogsaa ham, d e rv ed Henvendelse til Formanden for »Udvalget til Folkeoplysnin
gens Fremme«, Dr. Mathias Steenstrup, fremkaldte A. D. Jørgensens bekjendte »40
Fortællinger« (1882), af hvilke han stillede 10,000 Exemplarer til Raadighed til Ud
deling i Sønderjylland. I denne Forbindelse maa det endelig ogsaa nævnes, at han var
Hjælperen, da Kjøbenhavns Universitet ved Fejringen af dets 400-Aars Jubilæum i
1879 var i Vaande.
Festen var fra først anlagt paa at skulle være international. Universiteter og viden
skabelige Selskaber fra saavel hele Evropa som fra de nordamerikanske Fristater
skulde indbydes. Men da kom Budskabet om, at Preussen og Østerrig vare bievne
enige om i Pragfreden af 1866 at stryge § 5, der bestemte, at Nordslesvigerne skulde
afstemme over, hvorvidt de vilde høre under dansk eller tysk Styre. Herefter kunde
man umuligt samles i festlig Glæde med Bepræsentanter fra Universiteter, der havde
været med til i Tyskland at oparbejde den uretfærdige Folkestemning, som nu paany
gjorde sig saarende gjældende mod Danmark. Man besluttede derfor, at Festen skulde
forandres til en nordisk Fest, at der med andre Ord kun skulde udsendes Indbydelser
til Norge, Sverige og Finland. Herimod traadte imidlertid Kultusminister Fischer op.
Han stillede Universitetet Valget imellem at fastholde den oprindelige Plan eller al
gjore Festen til en sædvanlig Universitetsfest med Doktorpromotion, Udsendelse af
Festskrifter og Prægning af en Medalje, men uden Indbydelse al kremmede. Univer
sitetet valgte det sidste Alternativ, idet det haabede, at der alligevel vilde komme De
putationer fra de nordiske Lande, hvad det ogsaa snart efter fik sikker Kundskab om
vilde ske, men herved var den Vanskelighed, at det elter den tagne Beslutning paa f i
nansloven bevilgede Beløb ikke paa nogen Maade kunde lorslaa lil disse Deputationers
festlige Modtagelse. Davar det, at Jacobsen traadte til. I et Brev til Professor Edv. Holm
tilsagde han Universitetet at ville dække Festens Underskud, hvad han ogsaa gjorde,
og saa blev Jubilæet i hine Junidage i 1879 trods den internationale Kultusminister
den smukke storslaaede nordiske Fest, som længe vil mindes. Danmark blev ikke be-
skjæmmet, men følte sit Værd Side om Side med de nordiske Broderlande.
Tanken, der ligger til Grund for Jacobsens Optræden ved denne Lejlighed, ei sik
kert den samme, der i 1866 lader ham være ivrig
for
Afholdelsen al en fest, da Pro
fessor H. N. Clausen i sin hoje Alder traadte tilbage fra hans siden k rihedslidens Be-
13