134 / 297
TH ISTED OG HOLSTEBRO
111
cobsens Hjælper ved Indretningen af det før
ste Laboratorium paa Carlsberg (1871). Fru
Jacobsen er trofast mod Minderne fra Thisted
og de Forbindelser, der udsprang derfra. Med
den derværende Boghandler Peter Kreibergs
Enke, der havde kjendt hende fra hendes
Fødsel, staar hun stadig i Forbindelse; der
foreligger endnu i 1880 Brev til hende fra
den gamle Dame, Cecilie Kreiberg f. Bruun,
der med rystende Haand underskriver sig
»Din hengivneste gamle Veninde«. Hun dør
i 1888 94 Aar gammel. Det var imidlertid
langtfra kun hende, der bandt Fru Jacobsen
til Thisted. Til det dér i 1889 opførte Dron
ning Louises Borneasyl skjænkede Fru Ja
cobsen 5000 Kr. Hun blev desuden ogsaa
særlig knyttet til Holstebro, hvor lo Kusiner
bleve gifte.
Hendes Moster Mette Marie Steenstrup æg
tede 1809 Apotekeren i Nykjøbing paa Mors
Jens Jacobsen, og med Bornene af dette Ægte
skab kom F ru Jacobsen i nær Forbindelse. Sonnen Frants, den ældste af dem, der
senere blev Præst paa Samsø, var Kusinens Forlover ved hendes Bryllup i 1839, og
hans to Søstere, Ingeborg og Kirstine, ere de to ovennævnte Kusiner. Ingeborg blev
gift med Kjøbmand i Holstebro Mads Bygaard og Kirstine med Førstelæreren ved
Borgerskolen dér, Cand.pli il. Frants Bichter. Der gaar Breve mellem Carlsberg og
Holstebro, og man besøger hinanden. 1880 er Fru Jacobsen saaledes i Holstebro, og
et Par af Stine Richters Breve give Oplysning om Besøg paa Carlsberg. Hjemkommen
fra et saadant i 1855 skriver hun om, hvorledes hun stadig i Tanken dvæler »ved den
sidste Tids svundne Herlighed« i de dejlige Stuer paa Carlsberg, i Haven samtalende
med Nikoline Faye og ved Bordet lyttende til Jacobsens Fortællen. »Ja, Du veed ikke,
kjære Laura, hvor dejligt det Alt er at tænke paa, hvor olte jeg i mit stille Sind ud
bryder: det skjonne, herlige Carlsberg! de gode, kjærlige Mennesker!« 1872 er Jacob
sen hende behjælpelig med at faa nogle af hendes ypperlige Broderier paa den nor
diske Udstilling i Kjøbenhavn. Og endnu fra 1889 foreligger der et Brev Ira hende,
hvori hun takker sin Kusine, fordi hun lokkede hende og hendes Mand »ud i Verden«,
hun tænker paa »al den Dejlighed og Hygge«, der er paa Carlsberg, og hun sei hende
sidde »saa stille dér, ikke meget talende, men saa mild og venlig som allid«.
Fru Jacobsen var trofast mod sin fra Jylland kommende Slægt, men hun visle den
samme Egenskab overfor Traditionerne i den Slægt, hun blev gillet ind i. Hun bevaiei
Traaden fra Svigerforældrenes Hus. Hofmaler Jon Gulsen Bergs Plejedattei Mai tha
Marie Gulbrandsen, der ægtede Malermester J. Liibschitz, stod med sin Mand Cails-
J
apetu s
S
te e n str u p
.