92 / 134
Alm indelig Hospital. Der var i hans barndom endnu adskillige
veteraner fra de slesvigske krige, som det senere var gået skævt
for i livet, og som endte deres sidste dage på stiftelsen. Når de
gik i byen, bar de altid med stolthed deres krigsmedaljer, og de
vidste altid at fortælle om deres oplevelser i krigens dage.
Blandt beboerne var også en udsøgt skare af københavnske ori
ginaler: Scheibelein, Tyroler-Ferdinand og jom fru Tidsfordriv,
skikkelser som dengang var kendt over den ganske by, men som
ikke har fået efterfølgere. På udgangsdagene tog de sig ofte
visse friheder og måtte transporteres tilbage ved politiets foran
staltning. De måtte herefter stille på inspektørens kontor, og
dommen var udgangsforbud i et antal uger alt efter forseelsens
grovhed.
Den nye alderdomsunderstøttelse
Ved overflytningen af A lm indelig Hospital fra Amaliegade til
Nørre A llé havde borgmester Jacobi indtil videre tilvejebragt
en tilfredsstillende løsning på et problem, som længe havde
givet anledning til heftig og berettiget kritik. Der var nu tilveje
bragt en efter datidens forhold rimelig og forsvarlig forsørgelse
af den gruppe af ældre medborgere, der var særlig vanskeligt
stillede. Han kunne derefter gå i gang med det næste store so
ciale problem, nemlig den praktiske gennemførelse af den nye
lov om alderdomsunderstøttelse.
Det lå i den nye lovs ånd, at der ved administrationen af den
nye alderdomsunderstøttelse ikke måtte finde en sammenblan
ding sted med fattigvæsenet. De to former for offentlig hjælp
skulle holdes adskilt fra hinanden. I København oprettede man
derfor nogle særlige embeder som kredsinspektører, der skulle
tage sig af lovens praktiske administration. Indtil videre fik man
3 kredsinspektører, siden udvidedes antallet til 4. T il de nye
embeder tog man ganske vist personer fra fattigdistriktsforstan
dernes kreds, hvilket gav anledning til nogen kritik, men der
89