45 / 236
L
a n d k a d e t a k a d e m i e t
39
Tysk som Kommandosprog og Skriftsprog, har Overgangen næppe været
let. I den før nævnte gamle Kadetstambog anvendes Tysk lige til 1784 og
de Affattelser paa Dansk, man i den nærmeste Tid derefter ser, er stærkt
prægede af gamle Vaner. I Stedet for »afskediget« skrives »forafskediget«
eller »beafskediget«, i Stedet for »afgaaet ved Døden« skrives »ved Døden
afgaaet«, i Stedet for »før nævnte« »før benævnte« o. s. v. Heller ikke den
nævnte unge Talsmand for dansk Sprog og Væsen, den tyskfødte Schack
v. Staffeldt, var i sin første litterære Frembringelse nogen Mester i Brugen
af det danske Sprog.
Skønt der i 1750 i Norge var oprettet en Militærskole til Uddannelse
af Officerer, var dog Landkadetakademiet stadig en for hele Monarkiet
fælles Skole, der optog Elever fra hele Landet, altsaa ogsaa fra Norge.
Følgelig var en stor Del af de Officerer, der ansattes som Lærere ved
og Ledere af den norske Skole — Standkvarter Kristiania — uddannede
paa Landkadetakademiet. Flere af dem var fremragende dygtige og har
indlagt sig stor Fortjeneste af den norske Skoles Opvækst, som formedelst
manglende Pengemidler var ikke saa lidt trykket. Blandt de Officerer fra
Landkadetakademiet, der har virket ved den norske Skole, maa i første
Linie nævnes:
P. B. Prydz,
født paa Fyn i 1720 og Landkadet i Kjøben-
havn 1731 —1740*), Leder af den norske Skole fra 1770 til 1782.
Hans
Jacob Henning v. Hesselberg,
Officer ved Landkadetakademiet 1763— 1771,
Direktør for den norske Skole 1790—1802.
Diderich v. Hegermann,
født i
Altona 1763, Landkadet i Kjøbenhavn 1775— 1786, Officer ved Landkadet
akademiet 1786—1790, efterhaanden Officer ved og Kommandør og Chef for
den norske Skole i den lange Aarrække 1790— 1816.
Ved Slutningen af det 18. Aarhundrede er Landkadetakademiet blevet
en fast Institution i vort Statsliv med snart 100 Aars Erfaringer og Tradi
tioner at støtte sig til. Symbolet paa dets Værdighed og Betydning har det
havt fra 1788, da det fik sin egen Fane. Nogle enkelte dygtige unge Mænd,
uddannede paa Landkadetakademiet, har paa rosværdig Maade udfyldt deres
Plads i Hæren og vundet Anerkendelse uden for Hæren for deres Bidrag
til Udvikling og Fremskridt i vort Samfundsliv. Alligevel maa det siges, at
Landkadetakademiet ikke er blevet for Hæren, hvad det efter de Gudeske
Forbedringer i 1760erne tegnede til. De Impulser, der da blev givet Kadet*) Disse Aarstal er opførte i den tidligere nævnte gamle Kadetstambog Side 262
—263; de stemmer ikke ganske medde i Fr. Sinding-Larsens „Den norske Krigs
skoles Historie“ opgivne Tal.